Danish Touringcar Challenge   11/06/07

Strålende sol og blændende kørsel
Det var varmt - meget varmt. Allerede fra morgenstunden var banetemperaturen høj, så man kunne kun forvente, at den ville være ulidelig høj, når DTC-bilerne skulle på banen. I løbet af eftermiddagen nåede asfalten 53,5 blødgørende grader, hvad der ikke bare gav problemer i pitområderne med nedsynkende støtteben, men også gav grund til bekymring over motortemperaturerne.

Da det endelig blev tid til første heat, var spændingen stor overalt. Ville Henrik og Pontus kunne udnytte placeringen i anden startrække til avancement eller ville de blive trukket ind i et startsammenstød, som i Sverige? Rullestarten forløb perfekt, og begge biler holdt placeringerne. Løbsgrafikken giver indtryk af et meget statisk løb for de fire første biler, men faktisk var Henrik helt oppe og presse Casper Elgaard i den første halvdel af løbet. Bilerne holdt således placeringerne til mål, og det betød tredje startrække til andet.

hspace=3Noget tyder på, at alle kørerne i DTC er ved at have fået konceptet med rullestarter ind i kroppen. Også starten til andet heat forløb uden skader, og Pontus avancerede som et lyn frem gennem feltet og erobrede tredjepladsen i sving 1. Han blev jagtet hårdt af Michael Outzen over syv omgange, hvorefter Casper Elgaard tog over. På elvte omgang var det milimeter fra en tur til opretteren, da han i opløbskurven måtte konstatere, at dækkene har sine begrænsninger. Den tætte konkurrence betød, at det lille svinkeærinde, som kun tog et par tiendedele sekund, kostede fem pladser. Henrik kæmpede en hård kamp med John Nielsen gennem hele løbet, og på løbsgrafikken kan man se de hyppige positionsskift.

Finaleheatet er med traditionel stående start, hvor baghjulstrækkerne er begunstiget af fysikkens love. Alligevel lykkedes det Pontus og Henrik at komme godt fra start. Henrik blev fra første omgang presset hårdt af Michael Outzen, og det tog hårdt på dækkene. Som det ses på løbsgrafikken var gummiet slut på niende omgang, og gjorde det muligt for Tom Pedersen og John Nielsen at smutte udenom. En lille fejl fra Tom Pedersen blev dog omgående investeret i et avancement til femtepladsen.

hspace=3Skal vi evaluere lidt på weekenden, må det bliver positivt. Vi har igen fundet et par ting, som skal forbedres, og med den teambesætning er der heller ingen tvivl om, at det vil ske. Vi får hele tiden bedre indsigt i bilerne, og det begynder at give sig udtryk i tiderne. Også her er der ting, som skal trimmes, og det gør vi så. På banen går det også fremad undtagen når nogle konkurrenter bliver overivrige og alt for hjælpsomme med at holde farten oppe i svingene, but that's racing.

Nu ser vi frem til næste løb på Padborg Park, hvor vi for første gang skal prøve en bane, hvor langsiden minder lidt om de baner, bilen egentlig er bygget til.

Chevrolet Motorsport Danmark
Spider-Web.dk


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 10/06/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport