Der var kun point til et team blandt de nederste 6 teams. Det var til gengæld et team der virkelig trænger – nemlig Honda. De resterende teams var vel egentlig en skuffelse. Der bliver ikke delt mange points ud til de nederste placerede teams, men med mellemrum kommer der alligevel lidt håndører til disse teams. På Magny-Cours var det Hondas tur til at få del i goderne, om end det kun var et enkelt point. Nu er det kun Toro Rosso og Spyker der mangler at få point.
Toyota – 6 points:
Ralf Schumacher præsterede vel det bedste set i meget lang tid. Både under kvalifikationen og i racet så vi en Schumacher der lignede lidt af det man før hen har set fra ham. Desværre for han og Toyota, så blev det kun til en tiende plads, men gode takter fra tyskeren, der ellers af mange medier har været dømt ude af Toyota teamet. Men er det nok til at give ham en ny chance? Jarno Trulli var inden løbet startede som sædvanligt den bedste af de to, men det fik han da hurtigt ødelagt i Adelaide hårnålen. En lidt for optimistisk manøvre ind i svinget kostede en sammenkørsel med Heikki Kovalainen i Renault. Denne spandt rundt på banen, mens Trulli kunne forsætte, kun for at køre i pit og konstatere at der sket for store skader på bilen. Og så var det slut. Trulli er ellers den der primært har kørt points hjem til det lidt haltende Toyota team. Søndag lykkedes det så absolut ikke.
Red Bull – 6 points:
Heller ikke for Red Bull blev det noget mindeværdigt Grand Prix på Magny-Cours. Langt nede i rækkerne både i kvalifikation og i racet. De var med, men så heller ikke mere. Årsagen ligger nok i forskellige tekniske problemer som teamet har haft en del af den senere tid. De to kørere fulgtes ad i stort set hele løbet og sluttede på nogle ikke misundelsesværdig 12 og 13 pladser. Prangende, absolut ikke. I næste Grand Prix må det kunne gøres bedre.
Super Aguri – 4 points:
Uheldige hændelser og en tanketorsk fra en af kørerne var det som Super Aguri kunne tage med fra Frankrig. Takuma Sato måtte starte bagerst grundet motorskifte. Men det hjalp ikke en tøddel. Resultatmæssigt sluttede han kun foran den sidste af de fuldførende kørere. Det rakte for Sato til en 16 plads. Holdkammeraten Anthony Davidson må have haft de store skyklapper på da han kørte ud fra pittet. Eller også glemte han reglen om vigepligt. Han har tilsyneladende ikke set til højre da han kørte ud fra et pitstop. Der kom nemlig en konkurrent som Davidson overhovedet ikke havde set. Værsgo, et drøn i siden på konkurrenten, som dog kunne køre videre. Det var mere end hvad Davidson kunne. Exit og en skuffende weekend for Super Aguri, der dog stadig har fire gange så mange points som moderteamet Honda.
Honda – 1 point:
Endelig kom forløsningen. Efter mange ihærdige forsøg lykkedes det endelig for Honda teamet at få kørt det første point ind på kontoen. Jenson Button stod for den præstation. Honda havde valgt at køre med lange stints i dette løb, og det lykkedes for dem. Rubens Barrichello nåede ikke i pointene, og lignede vel en der har kørt de bedste løb i Formel 1. Han lignede en der mest kørte på erfaringen. Det var ikke som i Ferrari dagene hvor bilen var til at han kunne ligge og hygge sig bag efter en vis Michael Schumacher. Er bilen ikke god nok, eller kører Barrichello bare penge ind til pensionskontoen? Der skal arbejdes noget mere med Hondaen, og det må snart være gået op for Barrichello.
Spyker og Toro Rosso – 0 point:
Disse to teams mangler at køre points ind, og Toro Rosso er vel dem der har været tættest på. De ændrede reglementer i de sidste par år har været med de små teams. Nu bliver de ikke kørt 5 – 8 omgange bagud mere. Som eksempel – det franske Grand Prix. Sidste fuldførende kører - Adrian Sutil - kører i mål som nr. 17 kun 2 omgange efter vinderen. Sådan har det været flere gange i denne sæson. De svageste bliver ikke distanceret med nær så mange omgange som tidligere. Udover motorreglementet er der dog også flere årsager til det, men det kan nævnes ved anden lejlighed. Ellers var det en trist dag for begge teams. Vitantonio Liuzzi måtte udgå allerede på første omgang efter en påkørsel fra en konkurrent der skulle frem i verdenen. Scott Speed udgik med teknisk defekt kun 15 omgange før slut. Dagens hjerneblødning stod Spyker køreren Christijan Albers for. Ved et pitstop havde han så travlt med at komme af sted, at han ikke kunne vente til lollipop manden havde hævet slikkepinden. Tankstudsen sad stadig i bilen da Albers ville af sted. Og det kunne være gået gruelig galt. Masser af benzin i slangen som fløj rundt til alle sider og som nemt kunne have ramt flere personer med alvorlig skade til følge. Men det er ikke første gang at Albers gør opmærksom på sig selv på negativ måde. Men kan efterhånden stille sig det spørgsmål om ikke snart hans tid i Formel 1 er forbi.
Dons
Læs mere om: Felipe MassaKimi RäikkönenMcLaren Formula 1Scuderia FerrariMagny-Cours01/07/07 - Magny-Cours - Formel 1 - FIA F1 |