WTCC   12/07/07

'Grøn' Volvo på Anderstorp
Volvo vender tilbage til World Touring Car Championship (WTCC) serien i forbindelde med løbet på Anderstorp i Sverige den 28. og 29. juli, hvor Polestar Racing stiller til start med deres Volvo Flexifuelbil.

Polestar Racing har tilmeldt Robert Dahlgren til løbet, i den Volvo Flexifuelbil som han benytter i dette års Swedish Touring Car Championship (STCC) mesterskab, og som gav han et par sejre først på sæsonen.


Konkurrenterne i STCC serien har allerede måtte vænne sig til at se Robert Dahlgrens Volvo Flexifuelbil bagfra, kan han vise WTCC feltet den samme vinkel på Volvoen?
(Foto: Tommy Hostrup Galskjær)

Deltagelsen bliver dog et enkeltstående tilfælde, og er kun ment som en demonstration af Volvos 'grønne' indsat for motorsporten, der startede da de introducerede catalysatoren i British Touring Car Championship (BTCC) i starten af 1990'erne.

Selv om det går forrygende for Robert Dahlgren i STCC serien i år, hvor han på nuværende tidspunkt ligger på anden pladsen i mesterskabet, så forventer Derek Crabb der er motorsportschef hos Volvo Personbiler ikke de store sportslige resultater.
"Vores primære mål med deltagelsen på Anderstorp er at vise vi støtter den 'grønne' linie i motorsport. Vi kører derfor ikke om point, men deltager udelukkenden for at vise at miljøhensyn og motorsport kan gå hånd i hånd" - udtaler Derek Crabb - "Set ud fra et racingperspektiv ved vi at Polestar og Robert Dahlgren har en svaghed, da de skal anvende dæk de ingen erfaring har med. Forhjulstrækket bliver det også et problem med de stående starter man anvender i WTCC, modsat rullestarterne i STCC. Men placeringen i løbet er slet ikke så vigtig, det vigtige er at vise at der findes miljøvenligt og konkurrencekraftigt alternativ til WTCC."

Det er allerede nu besluttet at WTCC serien udelukkende skal køre på biobrændsel fra og med 2009 sæsonen.


Husk at løbet vises på Eurosport:

Lørdag:
Eurosport 2
Kl. 19:00 til 19:30 - kvalifikationen

Søndag:
Eurosport
08:30 til 09:00 warmup
12:00 til 12:45 race 1 - 13. afdeling
14:15 til 15:00 race 2 - 14. afdeling.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Robert Dahlgren
  • Polestar Racing Group
  • Anderstorp
  • 29/07/07 - Anderstorp - WTCC

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto