Selvom det er første gang Nicki Thiim gør sin entre på en helt ny og for ham ukendt bane Zandvoort i Holland, kvitterede han alligevel med hurtigste omgang under dagens fri træning. Så der er igen lagt op til en yderst forrygende og spændende tidtagning i Seat Leon Cup lørdag.
Nicki håber på at kunne gøre det ligeså godt som han gjorde på Mugello for 14 dage siden og helst endnu bedre hvis heldet er med den unge sønderjyde.
På Mugello kørte Nicki den hurtigste tid, men uheldigvis under gult flag, så poleposition blev skiftet ud med en startplacering som nr. 8.
Som altid gik Nicki frisk til den fra starten og sluttede lørdag på en flot 4. plads og søndag avancerede han til 2. pladsen.
Både lørdag og søndag blev Thiim junior kåret som dagens rookie. Samlet ligger Nicki Thiim nu 33 point efter den førende Sebastian Asch, så med lidt helt er alt stadig muligt.
Bjarne Jørgensen Læs mere om: Nicki ThiimAnderstorp29/07/07 - Zandvoort - Supercopa |