Danish Touringcar Challenge   14/08/07

Nykjærs bil er klar
Sydsjællænderen har tirsdag eftermiddag gennemført funktiontest
Efter sidste uges drama med ild i motorrummet på sin Seat Leon under en test ligger det nu fast, at Michel Nykjær, Tappernøje, kommer til at forsvare sin mesterskabsføring i Danish Touringcar Championship. Det ligger fast, efter at Seat Racing Team i dag gennemførte en funktionstest på Padborg Park.

"Det er dejligt at komme ud og mærke, at det hele fungerer, og at der ikke er noget, som falder af," sagde Michael Nykjær til dtc-net.dk umiddelbart efter testen. Den måtte dog stoppes før tid.


(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

"Der er en benzinregulator, som ikke virker på motoren, og vi ved ikke, om det skyldes branden. Men nu drejer det bare sig om at få det skiftet, så den kan komme til at køre igen. Så er der også lige de sidste ting som dekorationer og andet, der skal på plads, inden vi er helt klar til weekenden."

I første omgang var man hos Seat Racing Team ikke særligt optimistiske med hensyn til at få bilen repareret efter branden. Mange stumper skulle skaffes hjem fra Spanien, og der forestod også et stort arbejde.

"Det er faktisk gået hurtigere end forventet," indrømmer Michel Nykjær. "Vi ringede til maleren, så snart uheldet var sket, så de stod parat til at kunne lakere bilen. Vi fik de sidste stumper mandag, så vi var klar i aftes. Så var det godt, at Den Blå Avis gav os lov til at komme at prøve bilen af sammen med dem på Padborg Park."

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Seat Racing Team
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport