Clio Cup - DK   21/08/07

Sommerferien er slut
Clio CupEfter en lørdag med en kvalifikation på kold bane, lykkedes det vanen tro for Pro Four Racing at sætte sine biler forrest på startgridden.

I første heat fik Brian Mikkelsen kvalificeret sin bil på 3. pladsen, mens Petter Granlund, lidt overraskende, kun kvalificerede sig som nummer fem, efterfulgt af Thomas Wulff på en flot 6. plads. Da jeg spørger Thomas om han er tilfreds med kvalifikationen svarer han: "Selvfølgelig. Jeg har aldrig kørt hurtigere hernede!", mens han smiler over hele femøren.

Søndagen så, vejrmæssigt, bedre ud idet solen var fremme, og luften var optimal for Clio-motorerne. Da første heat sættes i gang kommer Pro Four godt ud af starthullerne bortset fra Thomas Wulff der har været lidt for ivrig med gassen, hvilket resulterer i masser af hjulspind og en tabt placering. Efter få omgange var der kamp om placeringerne, og Brian Mikkelsen på 3. pladsen pressede Jacob Kristensen hårdt, mens Petter Granlund lå lige i hælene. I kampen om den rigtige linien gennem Big Mac kom det til en berøring mellem Brian og Jacob Kristensen som sendte Jacob Kristensen i sandkassen. Herefter opstod der stor forvirring da Brian herefter to gange fik flagsignal om strafbane, som han pligtskyldigst gennemførte, men efterfølgende yderligere fik tildelt en 20 sekunders straf for ikke at have gennemført den idømte ’stop and go’ straf?


(Foto: team8740.dk)

Andet heat har vi igen Pro Four Racing helt med fremme. Brian Mikkelsen på 2. pladsen, Petter Granlund på 4. pladsen og Thomas Wulff på 7. pladsen. Alle kommer godt af sted, men allerede efter de første par sving mister Granlund placeringer, da han bliver tvunget ud på græsset. Brian Mikkelsen kæmper en kamp for at hænge på Martin Clausen, der omgang efter omgang trækker ligeså stille fra. "Martin Clausen har lært dét på 2 år, som jeg har brugt 20 år på. Han er dygtig.", siger Brian Mikkelsen med et skævt smil.


(Foto: team8740.dk)

Thomas Wulff med Petter Granlund lige bag sig mister midt i heatet bremserne for enden af langsiden. Han kan ikke komme på ydersiden af de to forankørende, så han prøver i et desperat forsøg at kaste bilen ind over græsset på indersiden i håb om at flyve forbi, men rammer lige i døren på Michael Holden. Thomas er meget ked af det, og det er rigtig ærgerligt at det skulle gå så hårdt ud over Michael. Thomas var også hurtigt ovre ved Michaels bil og hjalp med at få ham ud i sikkerhed, da døren var så bulet at den ikke kunne åbnes.
Brian Mikkelsen slutter 2. heat på 2. pladsen og Petter Granlund kvitterer med en 5. plads.


(Foto: team8740.dk)

Der er stadig uafklarede sager mht. straffen i 1. heat. Brian nedlagde protest mod de 20 sekunders straf han havde fået tildelt ud over de to strafbaner han udførte, og fik herefter medhold i at dommerne havde begået en "alvorlig procedure fejl", men får kun halveret straffen. Sagen er nu anket, for som Brian siger så kan det ikke være rigtigt at han skal have 10 sekunders straf når nu dommerne har erkendt at de har begået en fejl, og den idømte straf faktisk blev afviklet.

Pro Four Racing


Læs mere om:
  • Petter Granlund
  • Thomas Wulff
  • Pro-Four-Racing
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport