- På kun to hjul! For andet år i træk sejrede Tom Kristensen, da der blev kørt 24-timers mountainbike-løb med hele den danske elite omkring Wilhelmsborg i Århus.
Kristensen var del af det stærke Team Rivette, der efter et meget tæt døgn kunne tage sejren i hus med godt ti minutter ned til et sammensat hold fra Holbæk.
”Det var et langt døgn, og selv om jeg ikke sad helt så mange timer i sadlen, som jeg plejer at gøre under et Le Mans, er jeg lige så træt,” sagde en udmattet racerkører efter sejren.
Tom K fik alligevel en 24-timers-sejr i år - på to hjul! (Foto: Nils Finderup)
”Selv om jeg cykler meget, er jeg ikke i samme klasse som mine teamkolleger, der alle er i landsholdsklassen for mountainbike-kørere. Desuden kunne jeg godt mærke, at min form endnu ikke er helt på samme niveau som sidste år, så jeg kan kun sige tak til resten af teamet for at have båret mig hjem til årets første 24-timers-sejr. Det hele tæller på CV’et!” TomKristensen.com Nils Finderup Læs mere om: Tom Kristensen |