- i Tyskland Løbsledelsen for Formula Masters begik en kæmpe brøler ved at diskvalificere Kasper Andersen ved lørdagens tidtagning på Oschersleben. Dermed er Kaspers chancer for at opnå en topplacering i Formula Masters nu reduceret. En fejlkendelse ved tidtagningen fik desværre stor betydning for Kaspers Andersens muligheder for at score vigtige points, da 11. og 12. afdeling af Formula Masters blev afviklet i weekenden på Oschersleben i Tyskland.
(Foto: KA Racing)
Fejlen opstod da Kasper kører i pit for at skifte til nye dæk. På det tidspunkt havde han netop sat den hurtigste omgangstid, men vælger at køre i pit efter en tur i rabatten.
Her kunne han meget overraskende konstatere, at han var diskvalificeret, og se til, hvordan konkurrenterne på nye dæk forvandlede hans førsteplads til en 20’ende plads. Med få minutter tilbage af tidtagningen vælger Kasper Andersen at køre på banen i et sidste desperat forsøg på at opnå en god startplacering – velvidende, at det kunne medføre en udelukkelse hvis diskvalifikationen blev fastholdt.
- Desværre havde jeg på det tidspunkt lidt svært ved at holde hovedet koldt, og oversatsede derfor i mine sidste forsøg på at sætte en god tid, siger en ærgerlig Kasper Andersen, der havde meget svært ved forstå, hvorfor han var diskvalificeret.
Det viste sig ganske rigtigt at være en fejl, og løbsledelsen beklagede fejlen, men kunne desværre ikke ændre på, at Kasper Andersen med en startplacering som nummer 20 om lørdagen, reelt var uden chancer for en topplacering.
Med en række meget flotte overhalinger lykkedes det dog Kasper at køre sig op på en12. plads og dermed en startplacering som nummer 12 om søndagen. Her viste Kasper for alvor sin klasse. Med et helt fantastisk løb, hvor han ikke bare kørte fra nr. 1 i den samlede stilling Jerome D´Ambrosio, men også kørte sig op på en flot 5. plads og med hurtigste omgangstid af alle.
- Jeg var uden tvivl den hurtigste kører i Oschersleben – både under træningen og i løbene. Og havde tidstagningen flasket sig anderledes, så er jeg overbevist om, at jeg havde vundet mindst en afdeling, siger Kasper Andersen.
Med fire points i Oschersleben ligger Kasper nu på en samlet sjetteplads, men med gode chancer for at blande sig i kampen om anden- og tredjepladsen. Med en sejr i lørdagens afdeling er Jerome D´Ambrosio nu så godt som sikker på at vinde mesterskabet.
Næste afdeling af Formula Masters afvikles den 22. og 23. september på Brands Hatch i England. KA Racing Læs mere om: Kasper Mengers AndersenJD MotorsportOschersleben26/08/07 - Oschersleben - International Formula Master |