Jan Magnussen kvalificerede sin Corvette på Pole Position, da kvalifikationen til den 10. afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie blev afviklet på bybanen i Detroit. Jan Magnussen fik sat en supertid og var 0,332 sekund hurtigere end holdkammerat fra søster-Corvetten Olivier Beretta. (Foto: Christina Bergdahl)
”Det var en mega-omgang” sagde en glade Jan Magnussen efter kvalifikationen, der blev afviklet natten til lørdag dansk tid. ”Olivier (Beretta – red.) havde sat en god tid, så jeg vidste, der skulle noget specielt til for at slå den. Jeg kunne se, at mine tider blev bedre og bedre, men da jeg satte tiden på min tredje omgang, vidste jeg den var hjemme. Hvis jeg skulle køre en kvalifikationsomgang på den bane en gang til, så ville jeg gøre det på nøjagtig samme måde. Den var perfekt”.
Selvom Olivier Beretta forsøgte at slå tiden tre gange efterfølgende, måtte han også indrømme at Jans tid ikke kunne røres. ”Jeg prøvede mit bedste, men Jan var bedre” sagde Olivier Beretta efterfølgende. Jan Kaiser JanMagnussen.com KevinMagnussen.com Læs mere om: Jan MagnussenOlivier BerettaCorvette RacingDetroit01/09/07 - Detroit - ALMS |