Clio Cup - DK   07/09/07

JM Racings kørere glæder sig til Jyllandsringen
Clio CupVed det årlige Grand Prix på FDM Jyllandsringen er JM Racing repræsenteret i både Danish Touringcar Championship og Casinoportalen Clio Cup. I sidstnævnte klasse er det Lars Christensen (Christiansfeld) og Christian Jakobsen (Børkop), der kører for det største team i hele paddocken, og de ser frem til Grand Prixet.

”Jyllandsringen er nok den bane, jeg bedst kan lidt at køre på,” siger Lars Christensen, der dog ikke har nogen naturlig forklaring på, hvorfor den er hans favorit.

”Det er svært at sige, men den har nogle kombinationer af nogle lange hurtige sving, nogle langsomme sving og noget, der er uforudsigeligt. Hesteskoen er jo altid speciel, når der er nogen, som snurrer rundt, og så er der flere overhalingsmuligheder på denne her bane end på de andre. Bare de andre så ikke udnytter det til at overhale mig...”

Netop at holde konkurrenterne bag sig er vigtigt for Lars Christensen, som kører sin første sæson i Casinoportalen Clio Cup. Han har nemlig et helt specielt mål i denne weekend.

”Jeg satser på, at jeg ikke skal lukke og slukke i feltet,” siger han. ”Mange af dem, der har ligget bag mig, er jo stoppet, så jeg vil nødig være den, der lukker og slukker feltet, og at samme skæbne så skal overgå mig.”

Hans teamkammerat hos JM Racing, Christian Jakobsen, vil også fremad i rækkerne, og det mener han, at FDM Jyllandsringen er det rette sted at gøre.

”Jeg skal i hvert fald op og køre med de hårde drenge i top 5-8 stykker,” slår han fast. ”Det er planen, og det skulle være muligt, for jeg har kørt stærkt på Jyllandsringen tidligere, men jeg har bare været frygtelig uheldig, så det skulle lade sig gøre.”

Ved det forrige løb i klassen blev hans bil medtaget af en kollision, men den er siden blevet bygget op igen, og så skal der også satses.

”Denne gang starter jeg med fire ny dæk, og så får den også hele turen med nye bremser, for det drejer sig om at få en god tidtagning i denne klasse,” siger Christian Jakobsen. ”Når man starter omkring top 10, så er det et problem. Starter man i top 5, så kommer man ofte også hjem med en placering i top 5, for starter man lige efter, så havner man altid i tumult.”

JM Racing


Læs mere om:
  • JM Racing
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto