Clio Cup - DK   10/09/07

Jakob er godt tilfreds med debut’en
Clio CupJakob Sund debuterede denne weekend hos Autoforum Racing Team Silkeborg i Casinoportalen Clio Cup og hans forventninger var moderate, så på den baggrund kan han kun være tilfreds med weekenden i hans Renault Sport Clio.

Første træning blev kørt allerede fredag eftermiddag hvor Jakob Sund satte tiden 1:16,434, kun 0,943 sekund langsommere end dagens hurtigste mand, der var Martin Clausen. Det var tilfredsstillende men Jakob vidste der var endnu mere i bilen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag formiddag var det alvorens time for Jakob Sund. Her skulle kvalifikationen køres og Jakob satte tiden 1:16,067, kun 0,574 sekund langsommere end Jacob Kristensen der fik pole position til heat 1. Jakob Sund skulle starte fra 7. pladsen og det er bestemt en acceptabel plads, set i lyset af at han er debutant i klassen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Lørdag eftermiddag gik starten til Jakob’s debut løb i Casinoportalen Clio Cup og det blev et dramatisk løb, men heldigvis kom Jakob helskindet igennem løbet, på en 6. plads. Dog var der nogle skærmydsler undervejs hvor Jakob måtte vise alt hvad han kunne for at få bilen helskindet hjem.

Søndag eftermiddag gjaldt det heat 2. Det blev dog lidt af en nedtur i forhold til lørdagens heat. Jakob blev noteret for en samlet 8. plads, men i dette heat blev han idømt 2 strafbaner for påkørsel af Michael Holden. Det var ikke helt det Jakob havde håbet på den søndag eftermiddag. På den anden side så er han godt nok tilfreds efter at komme tilbage på banen på 13. pladsen efter at have udstået sin straf, og herfra kørte han så 8. pladsen hjem.


(Foto: Motorsporten.dk)

Alt ialt er Jakob tilfreds med weekenden og med resultaterne, nu er det store spørgsmål bare - Vil Jakob køre flere løb i Casinoportal Clio Cup? En ting er dog sikker, han kommer ikke til start på Padborg Park om 14 dage, men årets sidste løb på Jyllands-Ringen er stadig et åbent spørgsmål.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jakob Sund
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto