DTC Cup   13/09/07

En weekend med sort uheld
- og defekter for Philip Andersen
Team Essex Development køreren Philip Andersen deltog i weekenden i Grand Prix Danmark på Jyllands-Ringen, hvor han måtte en weekend igennem der var præget af forskellige uheldige omstændigheder.

Grand Prix weekenden havde Philip Andersen udset til at høste godt med point til begge kører mesterskaber, og efter den fri træning så det da også positivt ud, han sluttede her som nummder 9 generelt, og som 3 ud af privatkørerne.
Men i den efterfølgende tidtagning, havde han ikke mulighed for at følge med de hurtigste kørere i feltet, og han sluttede på 14 pladsen - to pladser fra at komme med i super pole, så han i stedet skulle deltage i last chance.


(Foto: Motorsporten.dk)

Inden søndagens last chance, kørte deltagerne i DTC serien en warm up, denne sprang Philip over, så første tur på banen blev i forbindelse med last chance.
I last chance kørte Philip 3. hurtigste tid, hvorved han sikrede sig en startposition til kvalifikationsheat 1 som nummer 15 ud af de 29 deltagende kørere.

"Det var bestemt ikke tilfredsstillende for mig at skulle køre med i 'Last Chance' for første gang i år" - udtaler Philip Andersen - "så for at få mest muligt ud af det, valgte vi ikke at køre i warmup'en, for at spare på bil og dæk."

For Philip sluttede kvalifikationsheat 1 allerede inden det var begyndt, for på opvarmningsomgangen knækkede hans ene forhjulsophæng, hvorefter han 'humpede' tilbage til pitten for at få ophænget repareret til kvalifikationsheat 2.
Team Essex mekanikerne var så hurtige at de fik ophænget lavet allerede inden kvalifikationsheat 1 var slut, så Philip lige kunne nå at prøve det af - dog uden for konkurrence, da han ikke havde deltaget i selve starten på løbet.

Kvalifikationsheat 2 måtte Philip på grund af uheldet starte fra 29. og dermed sidste pladsen.
Alle 13 omgange blev en hård kamp for at komme frem i feltet, og for at komme derop hvor der var nogle point at hente. Philip gav BMW'en alt hvad han kunne og allerede efter første omgang var han oppe på 26. pladsen. Omgangen efter røg han en placering tilbage, men herefter gik det igen rask fremad i feltet igen, på 9. omgang passerede han plads 20, og da løbet blev flaget af var Philip kommet op på 19. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Uheldet fra kvalifikationsheat 1 påvirkede også Philips startplacering til finalen i negativ retning, hvor han selv om han havde kørt sig langt frem i kvalifikationsheat 2, skulle starte fra 25. pladsen.
Igen lagde han ud i et hårdt tempo, og nuppede 5 placeringer på første omgang og yderligere 2 på den næste. Herefter blev han bremset lidt, da han blev idømt en tur gennem strafbanen, da han havde været lige tæt nok på en af konkurrenterne, efter dommernes mening.
Midt i løbet var Philip dog tilbage igen for fuld fart, og i løbet af tre omgange rykkede han fra 17. til 14. pladsen. Det lykkedes for ham at tage yderligere en placering sidst i løbet, så han kørte over målstregen som nummer 13 generelt, og som nummer 5 i privat cuppen.

"Både i det andet kvalifikationsløb, samt i finaleløbet havde jeg problemer med koblingen i BMW'en, den begyndte at slippe når den blev varm, så de sidste omgange var nærmest et spørgsmål om at 'overleve', der var ikke mere at give af" - er Philip Andersen kommentar til løbene - "men sådan kan det gå, nogle gange er man heldig og nogle gange er man uheldig. Jeg var selvfølgelig skuffet efter weekenden, men nu er jeg klar igen, og ser frem til løbet på Padborg Park."

På grund af uheldet i kvalifikationsheat 1, der efterfølgende resulterede i startplaceringer i den bagerste del af feltet, så blev point høsten slet ikke den Philip Andersen havde håbet på at tage med hjem fra Grand Prix weekenden.
Det blev kun til 3 point til DTC kørernes mesterskab, hvor Philip nu indtager en delt 9. plads.
I privat cuppen scorede Philip 17 point, og han ligger nu på 3. pladsen, henholdsvis 13 og 43 point fra 2. og 1. pladsen.
Det blev også til 3 point i team mesterskabet, hvor Philip er ene mand om at score point til Team Essex Development.

Der restere endnu to løbsweekender i dette års Danish Touringcar Championship, den første af dem er Padborg Super Prix den 22. og 23. september, hvor Philip igen vil forsøge at komme til tops i privat cuppen, samt rykke frem i selve DTC mesterskabet.

Philip Andersen Presse


Læs mere om:
  • Philip Andersen
  • Team Essex
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk