Clio Cup - DK   21/09/07

JM Racings kørere glæder sig til Padborg Park
Clio CupDe to Renault Clio'er med den karakteristiske gule og sølvgrå bemaling fra JM Racing er atter med i feltet, når årets syvende og næstsidste afdeling af Casinoportalen Clio Cuppen i weekenden køres på Padborg Park. Bag rattet sidder teamets to faste kørere Lars Christensen (Christiansfeld) og Christian Jakobsen (Børkop), som ser frem til de forestående udfordringer.

”Jeg glæder mig til, at vi skal køre på Padborg Park igen,” siger Christian Jakobsen. Han har kun været med på banen den ene af de to gange, klassen har kørt i det sønderjyske, og da det skete, valgte han at satse på en omkostningseffekt løsning ved kun at sætte to nye racerdæk på bilen.

”Denne gang må jeg hellere sætte nogle nye dæk på, og det vil jeg også gøre resten af året. Jeg prøvede sidste gang at spare med kun to nye dæk, og det virkede altså ikke, når man kører i en så tæt klasse som denne. Så er man nødt til at ofre det, der skal til. Men så vil jeg også mene, at det kan lade sig gøre at køre i top fem igen. Det vil jeg i hvert fald satse på.”

JM Racings anden kører i klasse vil også fremad i rækkerne. Præcist som det var tilfældet for fjoten dage siden ved Grand Prix Danmark.

”Det gælder om at bevare speeden fra Jyllandsringen,” siger Lars Christensen. ”Jeg har ikke haft mulighed for at træne inden løbet, så jeg må bare få det bedste ud af det, og så bare klø på. Så må jeg se, om jeg kan fuldføre denne her gang...”

JM Racing


Læs mere om:
  • JM Racing
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk