International Formula Master   25/09/07

Flot kørsel af Kasper Andersen i England
Kasper Andersen viste høj moral, da han søndag kørte en 8.-plads hjem efter at være startet som nummer 21 i 14. afdeling af Formula Masters på Brands Hatch i England.

Med fornem kørsel og flotte overhalinger på den smalle og meget kuperede bane Brands Hatch i England, lykkedes det for Kasper Andersen at køre sig op på en 8.-plads.


Kasper Andersen startede næsten sidst, men han kørte sig op på en flot 8.-plads da Formula Masters afviklede 14 afdeling af mesterskabet på Brands Hatch i England.
(Foto: Anders Correll)

Sort uheld i lørdagens 13. afdeling, hvor Kasper Andersen måtte udgå pga. af et defekt baghjulsophæng, betød at han søndag skulle starte som nr. 21 - men omgang for omgang kørte han sig op i feltet.

- Jeg havde et rigtig godt løb i dag, hvor jeg fik bevist, at jeg er blandt de hurtigste i feltet. Og meget havde jo have set anderledes ud, hvis jeg f.eks. havde startet som nummer 5, siger Kasper Andersen fra Brands Hatch. Han hentyder lørdagens tekniske problemer, der også betyder, at det nu bliver mere end svært for Kasper Andersen at slutte i top 3.

- Jeg er godt træt af alle de tekniske jeg har haft i denne sæson. Nu håber jeg bare, at bilen holder de sidste to afdelinger, når det om 14 dage går løs på Monza, siger Kasper Andersen, der ved den seneste test på Monza var hurtigst af alle.

Vinder af 14 afdeling blev spanieren Arturo Llobell, der førte fra start til slut.
Hans teamkammerat Belgieren Jerome D?ambrosio vandt lørdagens afdeling og sluttede om søndagen på femtepladsen. Han kunne efter løbet kåres som samlet vinder af Formula Masters 2007.

- Det er fortjent at D?ambrosio vinder. Han har kørt godt gennem hele sæsonen og ikke haft de store tekniske problemer. Hans team Cram Competition ligger også til at vinde det samlede teammesterskab. De har været meget dygtige til at ramme det rigtige setup på bilerne på de forskellige baner, siger Kasper Andersen

De sidste to afdelinger af Formula Masters afvikles om 14 dage på Monza i Italien.

Anders Correll

KA Racing


Læs mere om:
  • Kasper Mengers Andersen
  • JD Motorsport
  • Brands Hatch
  • 23/09/07 - Brands Hatch - International Formula Master

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport