International Formula Master   23/09/07

Kasper uheldig på Brands Hatch
Et løst baghjulsophæng ødelagde løbet for Kasper Andersen
Efter at have kørt sig op på 4. pladsen satte et løst baghjulsophæng på 12. omgang en stopper for Kasper Andersens videre deltagelse i 13. afdeling af Formula Masters på Brands Hatch i England.

Og uheldene vil åbenbart ingen ende tage for Kasper Andersen, der efter få omgange ved fredagens tidtagning kunne konstatere, at motoren var eksploderet. Det satte mekanikerne på overarbejde, og alt tydede da også på at bilen var perfekt, da starten gik lørdag formiddag.


(Foto: KA Racing)

Fra en startplacering som nummer 8 lykkedes det Kasper Andersen godt halvvejs i løbet at køre sig op på en 4. plads.

– På 7. omgang kommer der ”safety car” på banen, og da den kører ud efter et par omgange begynder bilen stille og roligt at miste styringen, og på 13 omgang må jeg desværre opgive at fortsætte, siger en meget ærgerlig Kasper Andersen, der fra sidelinjen oven i købet kunne se sine værste konkurrenter til mesterskab tage point.

– Det kunne næsten ikke være værre – og i morgen bliver det mere end svært at score point, idet jeg skal starte nede bagved, fordi jeg udgik, siger Kasper Andersen.

Vinder af 13 afdeling blev belgieren Jerome D’ambrosio, der førte fra start til slut. Han vil allerede i morgen søndag blive udråbt som samlet vinder af Formula Masters, hvis han blot kører et points hjem.

KA Racing


Læs mere om:
  • Jerôme D'ambrosio
  • Kasper Mengers Andersen
  • JD Motorsport
  • Brands Hatch
  • 23/09/07 - Brands Hatch - International Formula Master

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto