Special Saloon Car Gruppe 2   01/10/07

Løbet er kørt!
Uheldene bliver værre og værre for Team Vejle Racing. Ved Grand Prixet på Jyllands Ringen var der ellers forhåbninger om et godt resultat-for den nye motor havde på rullefeltet ramt 360 hk, så skulle den bare have gas.

Under tidtagningen døde generatoren, og Niels Ole måtte starte som nummer 36 i første heat, men pyt, det fedeste ved at køre race er jo at lave nogen gode overhalinger- og det gjorde han!
På 7 omgange blev det til 26 af slagsen, og Jørgen Hansen og co var nu inden for rækkevidde, da motoren pludselig lyder mærkelig og taber kraft, og på vej ind i opløbssvinget eksploderer motoren og sender stempler og plejlstænger ud i alle retninger.


(Foto: Motorsporten.dk)

Surt - men nu ved vi hvad den kan, nemlig 1,13 tider, så det er bare med at komme igang.

BO Stentved Motorsport påtog sig opgaven med at lave en ny motor klar til Padborg-løbet, så Niels Ole kunne forsvare den andenplads i gr. 2 som han trods alt stadig indtog, men sådan skulle det ikke gå.
Et latterligt dumt uheld på en ATV kostede lørdag vinduespudseren fra Jelling et dobbelt benbrud som betyder mindst 6 uger på ryggen - det er bare for surt!

Så nu bliver det op til Team Vejle Racings anden gule BMW at lave en god afslutning på sæsonen på lørdag i 4-timers løbet på Padborg Park.
Thomas Pedersen og Torben Lund vil få Anders Bo Andersen som medkører ved løbet.

Team Vejle Racing


Læs mere om:
  • Niels Ole Andersen
  • Padborg Park
  • 06/10/07 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto