DTC Cup   10/10/07

”Så gælder det finalen”
Jesper Ternvalt var mere end almindelig uheldig da han kørte i DTC Cuppen sidste gang. Pludselig stod en dækstabel på banen og generede Jesper Ternvalt. Han kunne intet gøre for at undgå påkørsel. Resultat: en ødelagt forende på bilen, men nu er den klar igen.

Jesper Ternvalt stod efter seneste afdeling i DTC Cuppen med en bil der kunne trænge til væsentligt mere end almindelig vask og strygning. En dynge dæk på banen som Jesper Ternvalt ikke kunne undgå at køre ind i, ødelagde det meste af forenden på bilen. Jesper Ternvalts mekanikere har siden været på ekstremt hårdt arbejde med at få bilen rettet ud igen, og få monteret en god del nye dele. Takket være den kæmpe indsats som mekanikerne har præsteret, lykkedes det for Jesper Ternvalt at komme med på Padborg Park hvor der i weekenden er kørt både DEC og en afdeling i SSC klassen. Her stillede Jesper Ternvalt op af flere årsager. Mest for at få bilen kørt ind igen efter den omfattende reparation, men også for at få trænet. Træning har Jesper Ternvalt af erhvervsmæssige årsager desværre ikke altid har tid til. Men ønsket om at gøre det godt i årets finale har presset på, så Jesper Ternvalt og teamet har knoklet hårdt hele ugen for at blive klar til SSC afdelingen på Padborg Park.


Mens bilen endnu var hel
(Foto: Motorsporten.dk)

Det gik yderst tilfredsstillende for Jesper Ternvalt. I tidtagningen blev det således til en femteplads, og i de tre heats der blev kørt, placerede Jesper Ternvalt sig på henholdsvis én fjerdeplads, én syvendeplads og én femteplads. En god stor portion tillid til en god præstation er genopbygget. DM Finalen på Jyllandsringen er her hvor det hele afgøres. Jesper Ternvalt er inden sidste afdeling placeret på én 16 plads ud af 25. Altså godt og vel midt i det store felt.


Sådan endte det sidste gang, men nu er bil og kører igen i topform
(Foto: Motorsporten.dk)

”Vi er simpelthen kampklar til årets sidste afdeling på søndag. Vi skal lige have lavet de sidste småjusteringer, så bilen passer til JyllandsRingen. Forhåbentligt får vi en rigtig god afslutning på sæsonen. I hvert fald skal hele teamet have et rigtig stor klap på skulderen for den kæmpe indsats som de involverede har lavet i de seneste uger. De har godt vidst hvad tiden skulle bruges til, og det har de klaret rigtig flot.”

Dons


Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • JA Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport