DTC Cup   11/10/07

Philip går efter maksimal score
- så en topplacering i Privat Cuppen kan sikres
Tekniske drillerier forhindrede DTC køreren Philip Andersen i at få fuldt udbytte ved det foregående løb på Padborg Park, derfor skal der nu scores mange point for at fastholde eller forbedre placeringen i Privat Cup mesterskabet.

Der har i Team Essex været analyseret og vurderet på årsagen til problemerne på Padborg Park, og ud fra de erfaringer man der høstede, satte teamet Philip Andersen's racer op til test på Jyllands-Ringen i går.


(Foto: Motorsporten.dk)

Inden DM Finalen her i weekenden på Jyllands-Ringen, indtager Philip Andersen 3. pladsen i Privat Cup mesterskabet, hvor han 'kun' har 20 point op til nummer 2.
Da der er maksimalt 60 point at kæmpe om, så er denne placering inden for rækkevidde, men Philip er godt klar over at det bliver en svær opgave at tilkæmpe sig 2. pladsen.

"Vi havde en rigtig god testdag, og forhåbentligt er vi kommet ovre problemerne, som sandsynligvis var foresaget af et manglende samspil mellem undervognen og dækkene" - udtaler Philip Andersen, der på grund af disse problemer måtte se mesterskabet sive væk mellem fingrene ved løbet på Padborg Park - "denne weekend gælder det om at køre maksimalt med point hjem, så jeg som minimum kan fastholde 3. pladsen i mesterskabet."


(Foto: Motorsporten.dk)

I selve DTC mesterskabet er der også chancer for at Philip kan forbedre sin øjeblikkelige 10. plads, igen her er der maksimalt 60 point at kæmpe om, og Philip har henholdsvis 22 og 38 point op til kørerne på 9. og 8. pladserne.

Philip Andersen Presse


Læs mere om:
  • Philip Andersen
  • Team Essex
  • Jyllandsringen
  • 14/10/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto