Klubrally   19/10/07

Niki Bjerg i Holeby
Niki Bjerg og hans team deltog søndag den 14. oktober i 4. og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst i Holeby på Lolland.

Planen var at de skulle prøve forskellige justeringer og opsætninger på undervognen og da Yokohama i forvejen er sponsor på Suzukien var det oplagt at deltage for at vise ”flaget” og samtidig få lidt køretræning.


(Foto: Nitt-Foto.dk)

Der blev kørt 4 heat af 4 omgange hvoraf de 2 heat blev kørt den ene vej og de sidste 2 heat den anden vej, og teamet fik da også prøvet forskellige ting og sager af.

Prøven var en fin lille rundbane, der indeholdte både grus, asfalt og brosten som underlag, så der var masser af udfordringer til holdet og deres mekanikere, som fik justeret en del frem og tilbage.
Men det viste sig også at gi’ pote, for holdet sluttede på en flot 3. plads i klassen efter nr. 2 Lars Kragh i Opel Corsa Super 1600 og Bjørn Wulff i Peugeot 106 Maxi som nr. 1, som har været flyvende i år.

De kører begge i noget kraftigere og hurtigere biler, så alt i alt var det en rigtig god testdag for holdet og de har nu lidt at tage med til den sidste DM afdeling, som køres i Bramming den 2. og 3. november.

I øvrigt skal et stort tillykke lyde til Bjørn Wulff, som blev vinder af Yokohama Mesterskabet 2007 i klasse 3 (1400 – 1600).

Bjerg Motorsport
CL


Læs mere om:
  • Niki Bjerg Larsen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto