DM Rally   07/11/07

Flot 4. plads til Ib Kragh
Nu er det slut, sæsonen 2007 er forbi, der skal ikke køres mere DM rally i år. Den 3 dobbelte mester Ib Kragh takker af med tilfredshed. Bil, konkurrenter, hele teamet, sponsorer og ikke mindst familien, skal have en stor tak, for at gøre 2007 til en super spændende sæson. Også et stort tillykke til Morten Karl, som nu har fået lov at låne mesterskabstitlen et års tid…

Det blev et afsluttende DM løb, præcist så tæt og intenst, som forventet, og som set gennem det meste af 2007 sæsonen. ”Morten Karl kørte sit eget løb, og trak yderligere et par af de skrappe firehjulstrækkere med sig, og så kæmpede Martin Johansen og jeg indædt om de næste placeringer. I starten havde vi Tim Svanholdt med, men han fik desværre tekniske problemer i løbet af dagen og faldt lidt tilbage”, fortæller Ib Kragh, der startede dagen som 4. hurtigst generelt.


(Foto: IK Rally Racing)

”Vi fik nærmest en drømme start. Regn i løbet af natten, havde gjort prøverne mere våde en vi var forberedt på, men vores Intermediadæk klarede sig helt fantastisk. Min vurdering til andet gennemløb var at prøverne stadig måtte være våde, så vi beholdt regndækkene på. Det skulle vise sig, afgørende for resten af dagen”, fortæller Ib. Han tabte omkring 15 sekunder til Martin, for prøverne var knas tørre. En ærgerlig fejl. Til næste prøve sæt, strammes undervognen op og der komme glatte slickdæk på bilen. Nu skal der fart på! På vej ud til prøven begynder det så at….regne. Heldigvis er prøven fin da Ib og Karsten når frem, og bilen kører fint og helt som den skal.

”Martin har en afkørsel på prøve 8, der koster ham 7 sekunder. Vi kører fra ham på prøve 9 og ved mørkets frembrud, er vi foran ham. På prøve 11 er der lagt for lidt asfalt på vejen, og vi er selv i vanskeligheder og da vi når mål, er Martin 4 sekunder foran os”, fortæller Ib. ”Det har bare været en skæg dag. Vi har kørt hurtigere end vi regnede med, og taget i betragtning at Martin Johansen har kørt sæsonen i en sprit ny, fabriks støttet bil, og vi selv har kørt i en ældre model, er jeg meget tilfreds med den samlede 4. plads i DM vi har fået, og yder mere er vi hurtigste tohjulstrukne bil”, slutter Ib.

Hvad IK Rally Racing stiller op med af bil i 2008 vides endnu ikke. Måske en stor en. Måske en lille en…

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Motorsport
  • Bramming
  • 03/11/07 - Bramming - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport