Danish Touringcar Challenge   06/11/07

Henrik Lundgaard i Chevrolet 2008
Efteråret er traditionelt Silly Season i motorsporten og måske især i år, fordi antallet af teams og kørere til næste sæson er svært at overskue. Derfor er glæden også så meget større, når vi nu kan offentliggøre, at Henrik Lundgaard også i 2008 vil køre i en lyseblå Chevrolet.

”Teamets indsats i 2007 har vist mig, at det er det rigtige hold med stof til at vinde mesterskabet, som Kent Steffensen og Michael Klostermann har samlet” siger Henrik og fortsætter: ”Vi har alle sammen i årets løb bidraget til at udvikle både bil og team, og vi er nu på et niveau, hvor vi skal til at høste frugten af det arbejde. Resultatet i 2007 var godt, men det ville være en skam, hvis vi ikke sammen gik efter et endnu bedre resultat for 2008.”


(Foto: Spider-Web.dk)

Fra teamejerne er der stor ros til alle på holdet. ”Alle er gået til opgaven uden at skele til sværhedsgraden – alle har accepteret, at vi går efter guldet og at det koster. Det er et hold, som jeg er meget stolt af”, siger Kent Bo Steffensen med et stort smil. Også Michael Klostermann er godt tilfreds: ”Vi har meldt ud fra starten, hvad vores mål har været på kort og langt sigt. Jeg synes, at vi har været realistiske i vores målsætninger, og det er vi også for de fremtidige mål.”


Henrik Lundgaard
(Foto: Spider-Web.dk)

Et af årets problemer har været reglementsændringer på mere eller mindre velunderbygget grundlag, og man kan vel frygte at det også bliver sådan til næste år. Dertil svarer Henrik: ”Hvis DTC-organisationen sammensætter et regelsæt, der sikrer jævnbyrdighed for alle, og så holder aftalen om hvornår reglerne kan ændres, kan jeg kun glæde mig til næste år. Der er lagt nogle planer, som i den grad motiverer mig til sammen med teamet at gå efter guldet.”

Chevrolet Motorsport Danmark


Læs mere om:
  • Henrik Lundgaard
  • Chevrolet Motorsport Danmark

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto