Peugeot igen igen i LMP1 Lars Erik Nielsen på pole i GT2 Kvalifikationen til årets sidste Le Mans Series løb er netop overstået på Interlagos banen i Sao Paulo, med Peugeot hurtigst med 3.5 sekund foran nærmeste konkurrent Som ventet blev det en ren walk-over fra Peugeots side. Bil nr. 8 ventede indtil der var 8 minutter tilbage af sessionen, kørte to omgange og satte tiden 1:18.787, og var således 2 tiendedele foran søsterbilen med nr. 7 der satte tiden 1:18.977.
Begge Peugeoter var urørlige 3.5 sekund hurtigere end Creation CA07 der ikke kunne komme under 1:22.254.
Den sidste LMP1-deltager er Pescarolo nr. 16 som var godt et sekund langsommere end Creation-bilen, i tiden 1:23.115.
Endnu engang må man konstatere at de moderne Diesel-biler har en stor fordel i forhold til de kendte benzin-drevne biler - 3.5 sekund er lysår i det her game.
LMP2 blev domineret af Barazi Epsilon i deres Zytek 07S med tiden 1:23.449- de var hele 1.5 sekunder hurtigere end deres nærmeste konkurrent Embassy Racing i deres Radical SR9-Judd (1:24.609).
GT1 lider under de kun to deltagere, men det blev Luc Alphand i sin Corvette C6.R som satte hurtigste tid i 1:29.296, foran den eneste anden deltager Aston Martin Racing Larbre, der kunne svinge sig op på tiden 1:30.156.
Hovedattraktionen i løbet bliver nok GT2 klassen, der har hele 14 deltagere - herunder også Markland Racing med deres Corvette Z06.
Pole blev taget af Lars Erik Nielsens Farnbacher Racing Porsche nr. 90, i tiden 1:33.017, foran JMB Racing Ferrari nr. 99 i tiden 1:33.367. Tredjepladsen blev snuppet af JMB Racing Ferrari nr. 75 i tiden 1:33.559.
Faktisk er der to mesterskaber som endnu ikke er helt afgjorte: LMP1 kan stadig vindes af Pescarolo nr. 16, hvis Peugeot nr. 8 udgår eller slutter lavere end nr. 3 hvis Pescarolo nr. 16 vinder.
Ligeledes kan Allan Simonsen faktisk blive delt mester med Rob Bell i GT2 klassen, hvis Allan vinder løbet, og Rob Bell ikke scorer points.
Så følg med på lørdag når løbet køres - vi kan stadig få en dansk mester i LMS! Jesper Thomsen
Læs mere om: Allan SimonsenLars Erik Nielsen Farnbacher Loles MotorsportsMarkland RacingInterlagos11/11/07 - Interlagos - Le Mans Series |