World Touring Car Championship stjernen Yvan Muller er blevet tilføjet på deltagerlisten i dette års Race of Champions som køres på Wembley i år. Yvan Muller, som deltager for tredje gang, skal repræsentere Frankrig sammen med Champ Car mesteren Sébastien Bourdais. ”Det er blevet en vigtig ’aftale’ i en kørers sæson. RoC har kørt de sidste tyve år og bliver større for hvert gang. At man kan køre på steder som Stade de France og Wembley Stadium er stort” siger Muller.
Muller tilføjer at han var glad for at få endnu en chance til at kæmpe mod sine tidligere karting rivaler som David Coulthard, Michael Schumacher og Tom Kristensen. ”Alle kørere ser det som en vigtig weekend og at blive inviteret betyder at du bliver set som den bedste del af din type motorsport, det betyder meget” siger Muller og tilføjer:
”Coulthard, Kristensen og Schumacher er alle fra samme generation som mig. Vi plejede at køre mod hinanden i go kart og har fordelt os til forskellige dele af motorsporten siden da, så det bliver dejligt at vi igen kan mødes på samme bane” slutter WTCC køreren Yvan Muller. Selch
Læs mere om: Sébastien BourdaisYvan Muller16/12/07 - Wembley Stadium - Race of Champions |