Formula Renault 2.0 NEC   21/11/07

Christian Markussen tester Formel Renault
- på Zandvoort med AR-motorsport
Den nykårede Formel Ford Danmarksmester Christian Markussen har lige været til test på Zandvoort med AR-motorsport, et af de bedste teams i Formel Renault 2.0 NEC mesterskabsserien, iøvrigt samme team som Jason Watt vandt EM-titlen i Formel Opel med i 1995.

Vi sendte en mail med Christians CV - som er ret imponerende med 4 DM-titler, senest Formel Ford titlen - ned til dem i onsdags, og allerede torsdag fik vi en mail tilbage, om han kunne komme til Holland mandag for en test. Det kunne han selvfølgelig, da AR-Motorsport er et af de teams, som vinder løb, så det var meget interessant.


(Foto: Markussen)

Mandag morgen stod Christian klar kl. 08.00 med sin hjelm på Zandvoort banen, en bane han i øvrigt aldrig har været på.
Teamet var linet op med 2 biler, samt en erfaren Formel Renault-kører og med fuld bemanding, så teamet greb testen meget professionelt an.
Efter en kort instruktion om hvordan en bil med vinger og down-force skal køres, blev Christian sendt på banen med besked på at tage den med ro. Banen var våd, da det havde regnet hele morgenen, og den tørrede ikke op på grund af det kolde vejr, så hele testen forløb på regnvejrsdæk.


(Foto: Markussen)

At lære at køre en formelbil med down-force er ikke så ligetil. Der skal flyttes nogle grænser oppe i hovedet, når man skal gå ind i et højhastigheds-sving på en våd bane langt stærkere, end man umiddelbart tror er muligt.
Alt forløb imidlertid tilfredsstillende. Efter hver kørsel blev data gennemgået på skærmen og sammenlignet med den rutinerede kørers data, således at bremsepunkter og fuld-gas-punkter blev korrigeret.
Christian forbedrede sig da også med 2 sekunder hver gang han var på banen, og var til sidst under 1 sekund fra den hurtigste tid for den rutinerede kører!


(Foto: Markussen)

Teamet var meget tilfredse. Christian var ikke røget af banen en eneste gang, han havde forbedret sig hele vejen igennem testen på trods af de vanskelige vilkår på banen, og han havde været i stand til at gå ud og ændre sin kørestil i forhold til de anvisninger han fik, så teamchefen var meget tilfreds.
Christian blev efterfølgende tilbudt et sæde i 2008, hvad der selvfølgeligt ikke er så ligetil endda. Der skal stadig nogle penge på bordet. Så nu skal Christian ud og finde et par sponsorer.

Ole Markussen


Læs mere om:
  • Christian Markussen
  • AR Motorsport
  • Zandvoort

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk