Ralf Schumacher har i denne uge testet en 2006 Mercedes C-klasse DTM på Estoril banen i Portugal. Schumacher sættes i forbindelse med et sæde hos Mercedes i DTM, som mangler en afløser for Mika Hakkinen, der har valgt at stoppe i serien. Mercedes motorsportschef, Norbert Haug, siger dog at man ikke nødvendigvis vil foretrække Ralf Schumacher bare fordi han er tidligere formel 1 kører, men at man også har andre muligheder åbne.
Andre potentielle Mercedes kørere der deltog ved testen er; Christian Klien, formel 3 køreren Maro Engel, de 2 faste kørere hos Mercedes, Bernd Schneider og Bruno Spengler testede også. Jacob Carsting
Læs mere om: Ralf SchumacherEstoril |