WRC   27/01/08

Sebastian Loeb vinder Monte Carlo Rally
World Rally ChampionshipDen 4 dobbelte rally verdensmester Sebastian Loeb vandt i dag Monte Carlo Rally for 5. gang, hvilket er ny rekord. Som vi har set så mange gange før. dominerede Loeb rallyet fra begyndelsen og så under hele rallyet ud til at have tingene under kontrol.

”Det er en stor weekend for os at vinde her. Det er en stor sejr”, siger Loeb om sin rekord sejr i Monte Carlo.


Sebastien Loeb
(Foto: Citroen)

Efter hans holdkammerat, Dani Sordo, måtte udgå, var der reelt ingen konkurrenter der kunne true den alt-dominerende franskmand. Finske Hirvonen der sluttede som nummer 2, var hele 2 minutter og 34 sekunder efter Loeb.

Der var dog hård konkurrence om 3. pladsen i rallyet mellem Subaru’s Chris Atkinson og Ford’s Francois Duval. Atkinson så ud til at have taget føringen af de 2, men Duval var i stand til at hente ind på den unge australier afstanden mellem dem var inden de sidste gade-prøver kun 1,1 sekund.


Mikko Hirvonen
(Foto: Wiech Photo / Ford)

På gade-prøverne var begge kørere lige hurtige, hvilket betød at Chris Atkinson var i stand til at hente 3. pladsen hjem - den anden podieplacering i hans WRC karriere og den første for Subaru siden det portugisiske rally i fjor.

Subaru’s anden kører, den tidligere verdensmester Peter Sollberg, sluttede på en fornuftigt 5. plads, så det ser lovende ud for Subaru’s 2008 sæson.

PG Andersson sluttede på en god 8. plads. Det var hans debut i Suzuki’en. Han sluttede foran de 2 Ford kørere Henning Solberg og Matthew Wilson.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Mikko Hirvonen
  • Sebastien Loeb
  • 27/01/08 - Monte Carlo - WRC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport