Den tidligere Champ Car World Series mester og Indy 500 vinder, Gil de Ferran vender tilbage til cockpittet, det sker i American Le Mans Series i 2008 sæsonen. Gil de Ferran har siden IndyCar Series finalen i 2003 ikke deltaget som kører, men har i stedet arbejdet for Honda, de seneste par sæsoner i formel 1.
De Ferran vender tilbage fordi han har fået muligheden for at starte sit eget team, de Ferran Motorsports fra bunden, selv siger han:
”Muligheden for at prøve at starte mit eget team fra bunden, var det der fik mig til at vende tilbage, jeg ser frem til at køre igen, men jeg glæder mig mere til at starte mit eget team.”
De Ferran har startet sit team med John Anderson, som tidligere var Dario Franchitti’s crewchief hos Andretti Green Racing.
Teamet vil blive placeret i Indianapolis og målet er at det skal deltage i ALMS serien, senere på året, teamet kan simpelthen ikke nå at blive klar til 12-timers løbet på Sebring der køres midt i marts måned. Jacob Carsting
Læs mere om: Gil de Ferrande Ferran Motorsports |