Lewis Hamilton hurtigst Kimi Raikkonen vs Michael Schumacher Debut til Force India VJM01 Med knapt tre uger til Formel 1 sæsonen 2008 starter, indledtes i går yderligere en testrunde på Circuit de Catalunya i Spanien, og at dømme efter tiderne går vi en spændende sæson i møde. Dagen startede på en fugtig bane efter et større regnvejr i løbet af natten, og først over middagstid begyndte banen at tørre op.
Ud af de 19 kørere der var på banen i går, var McLaren køreren Lewis Hamilton den hurtigste, mens teamkollega Heikki Kovalainen sluttede på 5. pladsen.
De brugte begge formiddagen til at træne pitstop, og først da banen tørrede påbegyndte de test af nye dele, samt finpudsning af setup på McLaren bilerne.
Duellen alle har talt om
Ferrari teamet stillede med kørerne Kimi Raikkönen og Michael Schumacher, som dermed for første gang skulle på banen samtidig - og vel at mærke i ens biler under ens forhold!
Her klarede Raikkonen sig bedst, han sluttede dagen med en tid der var 0,109 sekund hurtigere end Schumachers.
De to Ferrari kørere besatte i øvrigt 2. og 3. pladserne.
Williams køreren Kazuki Nakajima fortsatte sin fine form fra sidste uges testkørsler, og sluttede på 4. pladsen.
Teamkollega Nico Rosberg kørte sig til en 6. plads, absolut flotte placeringer til de to Williams kørere.
Nakajima testede forskellige setup, mens Rosberg afprøvede forskellige motorprogrammer.
Debut til Force India VJM01
Force India F1 teamet testede for første gang med deres nye VJM01 racer, her var det Adrian Sutil og Vitantonio Liuzzi der var på banen, de sluttede på henholdsvis 11. og 13. pladserne - helt klart godkendt for en debut test!
Mandagens test tider:
|
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
|
1 | Lewis Hamilton | McLaren | 1:22,276 | 78 |
2 | Kimi Raikkonen | Ferrari | 1:22,319 | 82 |
3 | Michael Schumacher | Ferrari | 1:22,428 | 83 |
|
4 | Kazuki Nakajima | Williams | 1:22,724 | 54 |
5 | Heikki Kovalainen | McLaren | 1:22,852 | 71 |
6 | Nico Rosberg | Williams | 1:22,974 | 108 |
|
7 | Fernando Alonso | Renault | 1:23,021 | 79 |
8 | Nick Heidfeld | BMW Sauber | 1:23,075 | 75 |
9 | Mark Webber | Red Bull | 1:23,091 | 62 |
|
10 | Sebastian Vettel | Toro Rosso | 1:23,115 | 71 |
11 | Adrian Sutil | Force India | 1:23,188 | 95 |
12 | Christian Klien | BMW Sauber | 1:23,239 | 43 |
|
13 | Vitantonio Liuzzi | Force India | 1:23,270 | 70 |
14 | Nelson Piquet Jr. | Renault | 1:23,442 | 42 |
15 | Timo Glock | Toyota | 1:23,609 | 86 |
|
16 | Kobayashi | Toyota | 1:23,880 | 29 |
17 | Rubens Barrichello | Honda | 1:24,460 | 115 |
18 | Alexander Wurz | Honda | 1:24,667 | 109 |
|
19 | David Coulthard | Red Bull | 1:24,826 | 25 |
|
Testkørslerne på Circuit de Catalunya fortsætter i dag. Hr. Nielsen
Læs mere om: Kimi RäikkönenLewis HamiltonMcLaren Formula 1Scuderia FerrariCircuit de Catalunya |