Opdateret Det unge talent Nicolas Kiesa blev igår på TV2 sporten udråbt som Danmarks kommende F1 håb. Det blev samtidig fortalt at han har skrevet kontrakt med F3000 teamet Astromega, for den kommende sæson. Kiesa testede i starten af december 2001 for netop team Astromega på Barcelona banen. Ved den lejlighed var han 3. hurtigste mand, kun overgået af Giorgio Pantano (Team Brask/Nova) og Jamie Melo.
Kiesas holdkammerat i 2002 sæsonen bliver Mario Haberfeld.
Vi prøver i øjeblikket at få bekræftet denne historie.
Nicolas Kiesa tester på Valencia
Motorsporten.dk har netop talt med Nicolas Kiesa, for at få be- eller afkræftet om han har skrevet kontrakt med F3000 teamet Astromega.
Vi fik fat i ham på Valencia banen i Spanien, hvor han netop nu er i gang med at teste for Astromega teamet, sammen med holdkammeraten Mario Haberfeld.
Nicolas er meget optimistisk, for han kørt lige op med Haberfeld, under formiddagens test.
Nicolas Kiesa siger at han har kontrakten i hånden, men at den endnu ikke er underskrevet. Dette vil formodentligt ske indefor den kommende uge.
Så vi krydser finger for at ham, og følger selvfølgeligt op på udviklingen i sagen. HVJ / RacingTours Læs mere om: Nicolas Kiesa |