ALMS   10/03/08

Sebring 12-timer - preview
American Le Mans Series4 danskere med vinder chancer
Sæson præmieren i American Le Mans Series står for døren, og der er virkeligt lagt op til en benhård kamp i alle klasser.

Der kommer 35 biler til start på Sebring fordelt på følgende måde:
LMP1 = 6
LMP2 = 10
GT1 = 3
GT2 = 16

Allan Simonsen skal køre for Tafel Racing i GT2, Jan Magnussen skal køre for Corvette Racing i GT1, Tom Kristensen skal køre for Audi Sport North America i LMP1 og Juan Barazi der køre for Barazi – Epsilon i LMP2.
Alle 4 danskere har vinderchance i deres klasse, derudover har Tom Kristensen har endnu engang muligheden for at vinde løbet generelt.

Det 56. Mobil 1 12 timers løb på Sebring vil være det 'grønneste' nogensinde, for flere teams har valgt at stille op med motorer der skal køre på det brændstof som kaldes E85.
I blandt dem der kører på den alternative brændstof er Jan Magnussen og hans Corvette team, og det blive spændende at se hvordan det skal gå.

Men for at starte med LMP1 så bliver det fantastisk spændende at følge Peugeot og Audi's kamp på den ujævne bane. Ved den officielle vintertest viste det franske team tænder, og var hurtigst, men kan Peugeot'en holde til den hårde belastning som Sebring byder på - og så i 12 timer?

Ud over diesel kompetanterne er der Autocon Motorsports, Intersport Racing og ECO Racing, ingen af de teams kommer i nærheden af en LMP1 sejr, med mindre diesel bilerne kommer ud i store problemer.

LMP2 klassen bliver en rigtig hård fight, og måske endda mere spændende end LMP1.
Jeg opfatter Penske Racing som favorit med deres Porsche RS Spyder. Dyson Racing Team og Horag Racing kommer også med Porsche RS Spyder, og det kan selvfølgeligt ikke udelukkes at de vil blande sig, men jeg tror på at Penske er 'lidt' foran dem.

Ud over Porscherne, kommer der også tre Acura ARX-01B indsat af Andretti Green Racing, Lowe's Fernandez Racing og Patron Highcroft Racing. Acuraen er bestemt en bil vi skal lægge mærke til, men det er som om at præstationerne er lidt mere svingende end i Porsche lejren, derfor er jeg ikke sikker på at de kan præstere et top resultat på Sebring, men jeg kan blive snydt!

Ud over de nævnte kommer Barazi – Epsilon og BK Motorsports begge med fine biler, jeg vurderer dog at de ikke har en chance på denne bane imod giganterne.

GT1 klassen er desværre igen en tynd kop the, med kun tre deltagende biler, hvoraf to af dem er Corvetter. Den sidste GT1 bil er en Aston Martin DBR9, indsat af Bell Motorsports.
Jeg ville rigtig gerne kunne sige, at det er kampen imellem Corvette og Aston Martin, men jeg tror desværre det bliver kampen imellem de to Corvetter.

Det spændende i GT1 klassen bliver at se hvordan en Corvette C6.R performer på E85 fuel.

GT2 klassen byder på kampen imellem Porsche 911 GT3 RSR og Ferrari F430 GT, og i sidst nævnte sidder Allan Simonsen der kommer til start for Tafel Racing, hvor han skal dele bilen med Jim Tafel og Pierre Ehret.

Klassen består af 6 Porsche 911 GT3 RSR, 5 Ferrari F430 GT og begge biltyper har vist sig mekanisk meget stabile, så det bliver uhyggeligt spændende at følge.
Herudover kommer Primetime Race Group med en Dodge Viper Competition Coupe, Panoz Team PTG med en Panoz Esperante, LG Motorsports med en Chevrolet Riley Corvette C6, Robertson Racing med en Doran Ford GT-R og Drayson – Barwell med en Aston Martin DBRS 9, alle sammen flotte racerbiler, men de fleste af er helt uden chance for at blande sig i andet end kampen i bunden af feltet.

Nu skal man jo se positivt på nye initiativer og nye biler i GT2 klassen, og jeg er bestemt glad for at se andre og helt nye biler i klassen, men realistisk kommer de ikke til fadet på Sebring.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport North America
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 15/03/08 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto