ALMS   15/03/08

Sebring 12-timer - 3. time
American Le Mans SeriesDrama på Sebring - Peugeot har fået problemer med deres racer. Tom Kristensen har kørt sit første stint.

Umiddelbart inden 2 timers mærket blev nået kom Olivier Beretta i pit med sin Chevrolet Corvette LS7 GT1 racer. Det var ikke et ordinært stop. Bilen blev trukket tilbage i garagen. Blien bliver der i mere end et kvarter inden vi gen ser den på banen.

På samme tidspunkt kommer Lucas Luhr i pit med deres Audi R10. Det er et helt ordinært pitsstop, og dermed har begge audier haf tre stop i dette løb, hvorimod Peugeot kun har været på besøg i pitten 2 gange, har vi her en indikation af at Peugeot er mere økonomisk end Audi ?

Den Tafel Racing som tidligere var i pit med ødelagt køler er tilbage i løbet, nu med Robert Bell bag rattet. Teamet har tabt meget tid. Faktisk har de allerede brugt mere end 45 minutter i pitten.

Efter 2 timer og et kvarter kommer Peugeot i pit, og det bringer Tom Kristensen i spidsen af løbet for første gang i denne 2008 udgave af 12 timers løbet på Sebring. Fornøjelsen er dog kort, for Tom Kristensen er på vej i pit nu, til noget der ikke minder om et planlagt pitstop.

Det viste sig at Tom’s pitstop med audien var helt som det skulle være, og Tom får blot tanket bilen og nye dæk på, og så er han tilbage på banen, på 3. Pladsen. Det er igen Andretti Green Racing der blander sig i topstriden, og den bil ser på ingen måde træt ud.

Til gengæld må vi nok afskrive Penske Racing og deres Porsche RS Spyder med nummer 6. Den bil har nu hold meget længe i pit, og jeg forventer ikke vi ser den mere.

2½ time inde i løbet spinder Jim Tafel i sving 10, i hans Ferrari F430 GT, som han blandt andet deler med Allan Simonsen. Heldigvis ser det ud til at bilen ikke pådrog sig nogen skade ved dette uheld.

Måske er der ved at komme noget drama, for ifølge globecast radio er der Hydraulikproblemer i Peugeot’en, uden det dog er bekræftet. Vi har netop fået at vide at der er 10 omgange til den kommer i pit, men holder den så længe.

Gult flag på hele banen igen. Paul Drayson er røget af banen i sving 1 med sin team Drayson-Barwell med sin Aston Martin DBRS 9 og det ser ikke alt for godt ud. Vi har safetycar på banen igen. Måske kan det hjælpe Peugeot lidt, hvis de har det før omtalte problem.

Pedro Lamy kommer i pit med Peugeot’en, og man åbner bagenden på bilen. Samtidig kommer Tom Kristensen i Pit med sin Audi, og han skiftes ud ved dette stop, med Allan McNish.

Nu er både front- og bag cover af Peugeot’en, og man roder ved flere ting på en gang, men noget indikere at hydraulikken driller Peugeot. Gul flags perioden redder måske Peugeot lidt her, men de har foreløbig tabt en omgang.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Sebring
  • 15/03/08 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport