23 omgange, ialt 100km på Dubai Autodrome ude i ørkenen, det var her det første løb blev afviklet i starten af året og det var også her det sidste løb i den første sæson af den asiatiske GP2 serie blev afviklet. Start rækken blev vendt for de 8 forreste kørere og dermed kom serbiske Milos Pavlovic på pole position fulgt af belgieren Jerôme D'ambrosio og italieneren Marco Bonanomi startede løbet fra 3. placering.
Allerede på den første omgang måtte Milos udgå pga. problemer med olietrykket og på den anden omgang måtte Jerôme D'ambrosio se sig overhalet af de to næste kørere Marco Bonanomi og Sébastien Buemi.
Marco trak sig hurtigt fri og holdt placeringen som nr. 1 resten af løbet og det lykkedes Buemi at komme over stregen som nr. 2 og dermed kunne han krones til en 2. plads i det samlede mesterskab, hvor 1. pladsen allerede var sikret af Romain Grosjean.
Marco Bonanomi fik sin første sejr i det sidste af seriens løb. (Foto: gp2 series)
For den danske kører Christian Bakkerud var lykken langt om længe vendt, de kedelige tendenser til at udgå var borte og han kæmpede sig bravt op igennem feltet fra en startplacering som nr. 22 frem til en flot 10. plads - Han beviste således at han er i den fineste topform og klar til at gøre karriere i den europæiske GP2 serie, der starter op i Barcelona d. 26. & 27. april.
Tiderne fra lørdagens Race 2:
|
Plac. | Kører | Team | Tid |
|
1. | Marco Bonanomi | Piquet | 45:08.527 |
2. | Sébastien Buemi | Arden | 0.516 |
3. | Jérôme d'Ambrosio | DAMS | 5.361 |
|
4. | Davide Valsecchi | Durango | 8.445 |
5. | Ho-Pin Tung | Trident | 11.905 |
6. | Yelmer Buurman | Arden | 12.550 |
|
7. | Fairuz Fauzy | Super Nova | 12.836 |
8. | Harald Schlegelmilch | Trident | 14.306 |
9. | Jason Tahinci | BCN | 15.948 |
|
10. | Christian Bakkerud | Super Nova | 16.474 |
11. | Adrian Valles | FMSI | 16.934 |
12. | Bruno Senna | iSport | 17.214 |
|
13. | Diego Nunes | DPR | 18.895 |
14. | Hiroki Yoshimoto | Qi-Meritus | 22.225 |
15. | Kamui Kobayashi | DAMS | 26.212 |
|
16. | Alberto Valerio | Durango | 1 lap |
17. | Vitaly Petrov | Campos | 17 laps |
18. | Roldan Rodriguez | FMSI | 13 laps |
|
19. | Romain Grosjean | ART | 10 laps |
20. | Karun Chandhok | iSport | 5 laps |
21. | Arman Ebrahim | DPR | 4 laps |
|
22. | Ben Hanley | Campos | 4 laps |
23. | Marcello Puglisi | Piquet | 2 laps |
24. | Milos Pavlovic | BCN | 0 laps |
|
25. | Luca Filippi | Qi- Meritus | 0 laps |
|
Henrik Bess
Læs mere om: Christian BakkerudMarco BonanomiDubai Autodrome12/04/08 - Dubai Autodrome - Grand Prix 2 Asia Series |