207 Spider Cup DK   24/04/08

Zylauv sigter mod pokaler
207 Spider CupEn af de efterhånden mange racerkørere, der i 2008 tager skiftet til den nye Peugeot Spider Cup er unge Søren Zylauv. Den 20-årige kører fra Holsted i Sønderjylland har et par sæsoner i Formel Ford i bagagen.

Her har han langt hen ad vejen kørt med om pokalerne. Og netop sølvtøj til samlingen er den unge kørers målsætning for i år, hvor han kører for Team Den Blå Avis.

- Det er helt klart min forventning, at jeg kan ligge i den hurtige ende af feltet, hvor der køres om pokalerne. Hvis man ligger der og scorer point hver gang, er chancerne for at blive mester ganske sandsynlige, siger Søren Zylauv, der i sin hidtidige motorsportskarriere har ligget med fremme, hvor det er allersjovest.


(Foto: Kim Igel)

- Jeg var mesterskabskandidat langt hen i 2007-sæsonen i Formel Ford, så ud fra det føler jeg, at jeg er godt rustet til denne sæson. Jeg ser også frem til at knokle for resultaterne, både på og uden for banen, for de kommer jo ikke af sig selv, og det bliver også svært i Peugeot Spider Cup, siger han.

Sæsonen er endnu ikke gået i gang, men Søren Zylauv har allerede haft lejlighed til at møde flere at sine kommende kolleger i Team Den Blå Avis, herunder kørerne Jan Magnussen og Martin Jensen.

- Alle i teamet er rigtigt flinke og er ambitiøse i deres arbejde. Og så har jeg meget stor respekt for kørerne og teamchefen, og jeg glæder mig meget til at komme under deres vinger og arbejde sammen med dem.

Søren har kun akkurat haft lejlighed til at teste sin Peugeot 207 Spider, men har allerede dannet sig sine første, positive indtryk.

- Jeg har prøvet at køre i den en enkelt gang, og jeg synes faktisk bilen er meget fed at køre i. Min første test på Padborg Park gik også fint, indtil en støddæmper gik i stykker, men sådan er motorsport jo. Men jo, en sjov bil at køre i, og jeg glæder mig til at måle mig med de andre, for det var ikke rigtig muligt, da jeg måtte fuldføre testen med en defekt støddæmper.

De åbne to-sædede sportsvogne skal udover de to firetimers løb køre to sprintløb ved otte af sæsonens Danish Touringcar Championship-afdelinger. Første løb er 4. maj på FDM Jyllandsringen. Sæsonen afsluttes på Padborg Park den 4. oktober.

Løbskalender
4. maj FDM Jyllandsringen To sprintløb
10. maj Ring Djursland Fire timers langdistanceløb
18. maj Ring Djursland To sprintløb
31. maj Padborg Park Fire timers langdistanceløb
8. juni FDM Jyllandsringen To sprintløb
29. juni Padborg Park To sprintløb
17. august FDM Jyllandsringen To sprintløb
23. august Padborg Park Fire timers langdistanceløb
7. sept. Sturup Raceway To sprintløb
4. oktober Padborg Park Fire timers langdistanceløb

Fakta om Peugeot Spider Cup

I løbet af sæsonen vil man derfor kunne opleve flere kørere i samme bil, men det er kun de kørere, som er tilmeldt sprintløbene, der vil score points til den udskrevne Peugeot Spider Cup i de to langdistanceløb.

Peugeot Sport har udviklet en ny motorstyring, der øger effekten på den 1,6 liters turboladede motor fra 175 til 220 hestekræfter, men herudover har man også opdateret bilens styretøj, bremser og aerodynamik, så racerbilen er bedre rustet til den større effekt. Det hele leveres som en samlet opdateringspakke til alle hidtil producerede modeller.

Løbene vil blive transmitteret på Kanal 5 i forbindelse med dækningen af Danish Touringcar Championship.

Team Den Blå Avis


Læs mere om:
  • Søren Zylauv
  • Team Den Blå Avis
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport