Clio Cup - DK   28/04/08

Sally klar til Clio Cup debut
Clio CupEfter nogle testdage i regnvejr og deraf følgende dårlige forhold, fik Martin Sally Pedersen i sidste uge sin første rigtige tørvejrs test, med den Renault Clio III som han stiller op med i år.

De mange våde testdag er dog ikke spild set med Martin Sally Pedersen øjne, de har nemlig sikret at både han og de øvrige Clio Cup kørere i AD Racing, nu har stor erfaring med netop den vanskeligste form for underlag at køre race på.


(Foto: Motorsporten.dk)

Ved testen i onsdags viste vejrguderne sig endelig fra den gode side, så det blev til en hel dags test i solskin og på en tør bane.
"Det var en kanon god testdag, meget givtig, og jeg føler at vi har et godt setup både til våd og tør bane, noget der nok skal blive brug for henover sæsonen" - udtaler Martin Sally Pedersen - "jeg føler mig rigtig godt godt tilpas i bilen nu, jeg fik den til at gøre som jeg ville have den til - så alt i alt var det en fin dag!"

Testen var den sidste for Sally inden sæsonstarten den kommende weekend på Jyllands-Ringen, så der kom lidt skår i glæden, da han fandt ud af at der nu skal køres på nogle andre dæk end dem han har testet på.
"De nye dæk er omkring et halvt sekund langsommere på en omgang, og kræver nok lidt mere arbejde med setup'et på Clio racere, men det er jo ens for os alle der kører i den nye model!"


(Foto: Motorsporten.dk)

På lørdag får vi endelig vished for hvordan styrkeforholdet bliver i Clio Cup klassen i år, det sker klokken 09:55, hvor Sally og de øvrige Clio Cup kørere er på banen første gang til deres fri træning.
Klokken 13:55 kører de deres tidtagning, der tæller til startopstillingen til det første af søndagens løb.
Søndag køres to løb, det første klokken 11:50 og det andet klokken 16:05.

Hold øje med Clio Cup raceren med nummer 10 på siden - Martin Sally Pedersen!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Martin Sally Pedersen
  • AD-Racing
  • Sally Racing
  • Jyllandsringen
  • 04/05/08 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport