Langstreckenpokal   07/05/08

GRC Racing skifter bil
Sidste afdeling af VLN udløste en tredjeplads i dieselklassen til GRC Racing. Samtidigt fik teamet testet deres Aston Martin N24 i bund, og i lørdagens VLN får Aston’en sin race debut.

Little Buddha, som teamet kalder deres BMW 120D, viste i sidste afdeling, at den har potentialet til en topplacering i sin klasse. Men GRC Racing råder også over en Aston Martin N24 der er bygget specielt til langdistancerace. Den er nu blevet testet, og de sidste justeringer er på plads, så i lørdagens VLN bliver det den, som teamet vil køre i.

”Sidste gang vi var på Nürburgring gik det hele godt. I fredagens test nåede vi næsten 30 omgange i Buddha – vores Aston Martin, og det var lige hvad vi havde brug for. Nu er der skruet færdig de steder, hvor der skulle skrues,” fortæller teamchef Jan Kalmar.

I slutningen af testen var raceren nede og køre omgange lige omkring de 9.15 og det giver blod på tanden. Der er ikke langt til de 8 min. og 45 sek., der er ønske tiden for Buddha og samtidig tæt på en magisk grænse på Nürburgring. Det er tiden man skal ligge omkring for at kunne være med fremme i det store felt med de voldsomme biler.


(Foto: GRC Racing)

”Når vi deltager i Aston’en, så er vi i skarp konkurrence med stærkere biler, end der er når vi kører BMW’en i diesel klassen. Der er konkurrencen såmænd også hård nok, men vores målsætning til denne afdeling er noget mere afdæmpet. Slutter vi samlet i top 30, så er det en lille sejr for os, og bilen. For øvrigt bliver vi kun to kørere den her gang, så der skal ikke være noget med køresyge til nogen af os,” slutter Jan Kalmar af med et smil.

VLN afdelingen den 10. maj er som bekendt sidste løb for GRC Racing inden den store event, 24 timers løbet på selv samme Nürburgring. Det kan også være en medvirkende årsag til, at BMW’en lige får en hvilepause. Så har mekanikerne og de andre omkring bilen ekstra god tid til, at få tjekket alt op en ekstra gang og få skiftet de dele, der måske ikke kan holde til 24 timer.

GRC Racing
Mikkel Pærremand


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • GRC
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk