Clio Cup - DK   15/05/08

Bjørn Smedegaard: ”Jeg tror, det bliver tæt”
Clio CupDjurslændingen forudser tæt race i Renault Clio Cup på Ring Djursland
En stor del af feltet i Renault Clio Cuppen har allerede taget skiftet til den Renault Sport Clio III, der fra næste sæson bliver enerådende i den hurtige mærkeklasse. Det gælder blandt andet sidste års bronzevinder Martin Clausen, Skærbæk, og den tidligere tredobbelte vicemester i klassen, Per Poulsen, Årup.

Men der er også kørere, der har valgt at forblive tro mod den oprindelige Renault Sport Clio II, som et år endnu stadig er tilladt i klassen. En af dem er Bjørn Smedegaard, Nimtofte, der med en sammenlagt tredjeplads i pointstillingen inden weekendens løb på Ring Djursland har bevist, at hans valg ikke har været helt ved siden af.

”Jeg tror, at det bliver tæt i weekenden. Martin og Per ved begge godt, hvordan man skal køre i en Clio III-racer, og jeg håber da på, at der fortsætter med at være en lige kamp mellem de to modeller,” siger Bjørn Smedegaard.


Bjørn Smedegaard (forrest) og Per Poulsen i kamp i hver sin generation af Renault Clio.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

Selv om bilerne kommer fra racerafdelingen på den samme fabrik, er det altid svært at matche dem 100 %, men det er forsøgt gjort ved at forsyne den ene model med lidt ballast og den andre med en anden dæktype.

”Det viser sig, at den nye bil drejer og bremser noget bedre, så den har nok en fordel umiddelbart, men nu vi får at se,” vurderer Bjørn Smedegaard. ”Motormæssigt har den gamle bil en lille fordel, men fra det første løb kunne vi se, at den nye bil har mere overskud i slutningen af heatene og kommer mere til deres ret.”

Det er ikke kun i kraft af sin bopæl mindre end 15 km fra banen, at Bjørn Smedegaard har Ring Djursland som sin favoritbane. Han kan også godt lide det kuperede baneløb ved landsbyen Pederstrup, og det håber han at kunne udnytte til sin egen fordel.

”Jeg tror da, at jeg har en udmærket chance for at klare mig, for jeg ser ikke nogen af de andre end Per og Martin som stærke kort. Det er dem i feltet med de nye biler, jeg frygter mest. De andre skal nok lige lære deres biler ordentligt at kende, inden de bliver farlige, så det vil være fint, hvis jeg får nogle points her i starten af sæsonen, inden de andre kommer for godt i gang,” slutter Bjørn Smedegaard.

Stillingen i Renault Clio Cup:
Plac.KørerModelPoint
1.Martin ClausenRenault Sport Clio III37
2.Per PoulsenRenault Sport Clio III33
3.Bjørn SmedegaardRenault Sport Clio II30
4.Claus ChristensenRenault Sport Clio III23
5.Christian JakobsenRenault Sport Clio II22
6.Jacob KristensenRenault Sport Clio III18
7.Michael ChristensenRenault Sport Clio III16
Rene HoffRenault Sport Clio III16
9.Steffen LarsenRenault Sport Clio II13
10.Dennis BannergaardRenault Sport Clio III12
11.Anders ByrielRenault Sport Clio III10
Martin SallyRenault Sport Clio III10
13.Ronnie BodekærRenault Sport Clio II7
14.Kent BernsdorfRenault Sport Clio III6
15.Martin FrederiksenRenault Sport Clio III5
16.Lars ChristensenRenault Sport Clio II4
17.Roland PoulsenRenault Sport Clio III3
Thue KristensenRenault Sport Clio III3

Fonden Ring Djursland Motorsport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Bjørn Smedegaard Laursen
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk