DTM   16/05/08

DTM indtager Lausitzring
DTMEfter et kort visit i Italien, vender DTM cirkuset denne uge snuden tilbage mod Tyskland og årets fjerde afdeling på Lausitz Ring.

Efter at have domineret de første to runder af DTM mesterskabet, måtte Audi i sidste løb, på Mugello banen, sande at træerne vokser ikke ind i himlen. Med en 1-2 sejr til Mercedes, meldte de sig stærkt tilbage, efter en forholdsvis beskeden sæson start. Et resultat der ikke bare var godt for Mercedes, men for DTM i al almindelighed da det formåede at bringe spænding tilbage i mesterskabet. For med 7 point mellem de første 7 kørere er der lagt i ovnen til et rigtigt spændende race denne week og det på en bane hvor Mercedes har aldeles gode erfaringer fra.


Mercedes vandt i Italien. Kan de gøre kunststykket efter?
(Foto: Natascha Theisen)

Mercedes motorsportschef, Norbert Haug ser da også frem til løbet hvor han håber at få bekræftet deres gode form, fra for 14 dage siden. Om en egentlig forskydning af kræfteforholdet vil han dog ikke høre tale om, for som han siger " på Lausitz Ring kan situationen være vendt igen." Han håber dog på at komme fra løbet med så mange point som muligt.

Til at forhindre dette, står Audi selvfølgelig klar i kulissen. Deres A4 har endnu ikke tabt på Tysk grund i år og den statistik agter de at holde fast i denne weekend. De ved dog også det bliver svært. Ikke siden 2005 hvor Mattias Ekström vandt, har Audi formået at vinde på denne bane. Ikke desto mindre rejser Audi teamet fuld af fortrøstning mod Lausitz Ring.


Vil Tom Kristensen og Audi løbe med sejren denne gang?
(Foto: Audi)

Hans-Jürgen Abt (Abt-Teamchef):
" Efter Mugello løbet har vi koncentreret os om at se fremad. Vores bilers konkurrenceevne stemmer og der er intet der skræmmer mig ved løbet på Lausitz Ring. Der er altid en god atmosfære på banen og jeg håber at vi kan rette op på de fejl vi begik på Mugello og derved kæmpe os tilbage".

Tom Kristensen:
" Lausitz Ring er den dimetrale modsætning til Mugello banen. I Italien består banen af lange hurtige kurver. I lausitz er det overvejende langsomme kurver og retningsvekslinger. De fleste sving bliver kørt i 2 og 3 gear og der er kun et hurtigt sving. Derfor handler alt om traktion og stabilitet under nedbremsning. Asfaltoverfladen er meget fin og byder derfor ikke på meget bid. Jeg er sikker på at min hvide Audi kommer til at fungere godt og jeg håber på at forsætte min opadgående formkurve."

Hvem der kommer til at have teten denne weekend er svært at spå om, dertil er DTM for uforudsigeligt. Hvad vi med sikkerhed kan sige er dog, at der som sædvanlig vil blive kæmpet til sidste blodsdråbe om placeringerne.

MiRo


Læs mere om:
  • Mattias Ekström
  • Tom Kristensen
  • Lausitzring
  • 18/05/08 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk