Formel Ford - DK   20/05/08

Kevin Magnussen fortsat på maksimumpoint
Teeangeren var også suveræn i Formel Ford på Ring Djursland
Selv om der kun er gennemført en fjerdedel af sæsonen, ligner Kevin Magnussen, Roskilde, allerede et meget sikkert bud på årets Danmarksmester i Formel Ford. Ligesom det var tilfældet ved sæsonpremieren for fjorten dage siden, scorede den 15-årige skoleelev atter maksimumpoint, da årets anden mesterskabsafdeling blev afviklet på Ring Djursland.

Kevin Magnussen var hurtigste mand i tidtagningen, og i de to heats, der blev afviklet, var det kun på første omgang, at konkurrenterne var i nærheden af ham. Facit blev to sejre med identiske sejrsmargener på 6,3 sekunder til nærmeste mand, der i øvrigt var hans papfætter Dennis Lind, Roskilde.


Dette var det tætteste konkurrenterne var på Kevin Magnussen.
(Foto: Henning Smed)

Dennis Lind havde sin hidtil bedste weekend til dato, hvor han opnåede to andenpladser. Den første krævede dog en alvorlig indsats, idet Mikkel C. Johansen, Sorø, i starten havde indtaget positionen, og derfor måtte der flere forsøg til fra Dennis Linds side, inden placeringen var i hus. Mikkel C. Johansen formåede imidlertid heller ikke at holde tredjepladsen, for han måtte også bukke under for presset fra Søren Mosebo, Vanløse, der i øvrigt gentog præstationen i andet heat.

Tommy Nygaard, Ikast, blev bedst placerede kører i en bil med en af de ældre Zetec-motorer, idet han kørte to femtepladser hjem, hvilket betød, at han fortsat indtager andenpladsen i mesterskabet, men nu næsten står à point med Søren Mose og Dennis Lind.

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:
Plac.KørerMærkePoint
1.Kevin MagnussenAquila-Duratec86
2.Tommy NygaardVan Diemen-Zetec58
3.Søren MoseboRay-Duratec57
4.Dennis LindVan Diemen-Duratec56
5.Mikkel C. JohansenVan Diemen-Duratec51
6.Jesper K. EgebartVan Diemen-Zetec46
7.Niels-Ejnar RytterRay-Duratec38
8.Alexander AnderssonMygale-Zetec30
9.Martin Lumholt HansenAquila-Duratec16
10.Claus Frøkjær-LorendsenVan Diemen-Duratec13

Stillingen i Ford Junior Cup:
Plac.KørerMærkePoint
1.Kevin MagnussenAquila-Duratec40
2.Søren MoseboRay-Duratec25
Dennis LindVan Diemen-Duratec25
4.Mikkel C. JohansenVan Diemen-Duratec22
5.Jesper K. EgebartVan Diemen-Zetec20
6.Alexander AnderssonMygale-Zetec10
7.Martin Lumholt HansenAquila-Duratec6

Stillingen i Zetec Cup:
Plac.KørerMærkePoint
1.Jesper K. EgebartVan Diemen-Zetec86
2.Alexander AnderssonMygale-Zetec72

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Ring Djursland
  • 18/05/08 - Ring Djursland - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk