- i sin nye Clio Cup racer En af de kørere der op til denne sæson skiftede fra Clio II til Clio III modellen er Claus Christensen, der denne weekend kørte den sit 3. og 4. løb med bilen, det foregik i forbindelse med 'Djurslands Banks DTC Weekend' på Ring Djursland. I Clio Cup klassen var Claus Christensen denne weekend oppe mod 18 konkurrenter, der alle skulle på banen i helt lige materiel, og blandt dem placerede Claus sig på 6. pladsen i lørdagens fri træning.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det var en placering som han meget gerne ville forbedre i kvalifikationen, da netop forholdet med det meget lige materiel gør det meget vanskeligt at komme frem i feltet.
Med en forbedring af tiden i forhold til den fri træning, var det tydeligt at Claus nu var ved at 'køre sig ind' på banen, men det samme galdt også for konkurrenterne, så startplaceringerne til de to løb blev som henholdsvis nummer 10 og nummer 6.
Det var ikke lige de placeringer Claus havde håbet på:
"Jeg kan godt mærke, at jeg mangler testdage i bilen, det er svært for mig at sætte en enkelt lynhurtig omgangstid under kvalifikationerne."
Race 1 udviklede sig til at blive en særdeles spændende dyst mellem Claus og Anders Byriel, de to kæmpede hårdt om 4. og 5. pladserne løbet igennem, og de byttede mange gange placeringerne indbyrdes, men hen over målstregen var det Claus der kom først.
Desværre havde han i kampens hede overset et gult flag under en overhaling, hvilket kostede en 20 sekunders tidsstraf, og han blev således placeret på 11. pladsen.
(Foto: Motorsporten.dk)
"Det er et af de sjoveste løb jeg har kørt, og det var en ren fornøjelse at kæmpe med Anders Byriel, der hele tiden kørte fair, og på trods af at vi flere gange overhalede hinanden, skete det helt uden nærkontakt. Sådan skal det være!" - udtalte Claus Christensen efter det spændende løb.
Igen i andet løb var Claus i nærkampe med Byriel, og igen var det underholdende race og fair race at overvære, som sluttede med Claus på 5. pladsen og Byriel på 6. pladsen.
For Claus Christensen fortsatte nærkampene med Anders Byriel i det andet løb. (Foto: Motorsporten.dk)
"Der er ingen tvivl om at jeg har en god race speed, så nu skal der arbejdes på at forbedre mine placeringer i tidtagningerne, det er næsten den eneste mulighed for at komme frem i et felt så tæt som det i Clio Cuppen" - sluttede Claus Christensen weekenden af med at sige.
11. og 5. pladserne indbragte Claus Christensen henholdsvis 5 og 11 point, og han indtager nu 5. pladsen i mesterskabet, hvor han er under 10 point fra en top 3 placering. Hr. Nielsen
Læs mere om: Claus ChristensenRing Djursland18/05/08 - Ring Djursland - Clio Cup - DK |