Et stort chok ramte Team Go Racing da de havde fejret et storslået 3. heat, hvor Jens Edman havde vist stor styrke i teamets 407 og kørt en andenplads hjem i DTC mesterskabet og en første plads hjem i privat cuppen. De gode placeringer blev taget fra teamet på grund af en for lang akselafstand. Dagen startede ellers efter planen og efter tidtagningen kunne teamet notere sig for en 6. plads.
Teamet havde ikke sin 307 med på Ring Djursland, da Leon Sørensen havde meldt afbud lige op til løbet. Det sene afbud gjorde, at det var umuligt at sætte en anden kører i bilen.
Til første heat ville teamet forsøge at få lidt mere fart i bilen, men efter 6-7 omgange viste det sig, at satsningen gjorde at bilen mistede speeden på de resterende omgange. Jens Edman kunne dog holde en 7. plads som gav en flot startplacering som nummer 2.
(Foto: Foto-lomme.dk)
Da starten til andet heat gik, kom alle godt af sted. Med Jason Watt på første pladsen og Jens Edman jagtende på anden pladsen. Hullet op til 1. pladsen blev hurtigt lukket, og for enden af langsiden bremsede Jens sig inden om den hvide Seat, hvor der sent blev lukket af. Allerede efter en omgang have Jens lavet et hul ned til Jason på 1 sek. og på et tidspunkt var hullet over 2 sek., da målflaget gik kom TGR raceren også over stregen på en sikker første plads.
(Foto: Foto-lomme.dk)
Med en startplacering i tredje heat som nummer 3 havde teamet et godt udgangspunkt for en god start. Da den rullende start gik skød Jens hurtigt frem og gjorde det umuligt for Robert Schlünssen at komme ind i mellem Jens og Michael Outzen på 1. pladsen. En stop and go satte en ærgerlig stopper for Roberts videre deltagelse, og da Michael Outzen viste at Chevrolet var på en favorit banen kunne Jens koncentrere sig om, at køre den flotte anden plads hjem. Igennem hele heatet havde 407’eren speeden som gjorde det muligt at køre en flot 2. plads hjem, samt en 1. plads i privatcuppen.
Med jubel blev Jens modtaget i pitten. Desværre viste en efterkontrol på bilen, at akselafstanden var blevet for lang ifølge bilens homoligeringsattest; en fejl der skete mellem andet og tredje heat hvor der var hektisk aktivitet med at få finpudset set-uppet.
(Foto: Foto-lomme.dk)
”Det er hvad der ikke må ske men det sker i kampens hede, og det værste er at det slet ingen fart giver, jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over det, men vi må arbejde videre” udtalte Jens Edman.
”Efter de 2 første heat troede jeg, at det ikke kunne blive bedre men jeg tog meget fejl. Tredje heat føltes som et Le Mans, og da bilen kørte over stregen på sidste omgang kunne vi endelig juble. Vi turde slet ikke inden, da vi stadig havde det eksploderede dæk på Jyllands Ringen i tankerne, hvor det kostede os en sejr i privat cuppen.
At vi er udelukket fra tredje heat er simpelthen bare så ærgerligt. Der er flere ting som skal undersøges og vi skal have styr på, at vi ikke får flyttet nogle mål når vi laver om på vores set-up. Desværre var det lige det der skete her, samt en misfortolkning af reglementet, hvor vi mente at vi var inden for de mål vi skulle være” udtaler Teamchef Gert Koustrup
Nu ser teamet fremad mod Jyllands Ringen og håber, at der falder en kører på plads til vores Peugeot 307 som nu står uden fører og derfor er til leje.
Jens Edman ligger nu på en 7.plads i mesterskabet og en delt 2.plads i privatcuppen
Teamgoracing.com Læs mere om: Jens EdmanTeam Go RacingRing Djursland18/05/08 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet |