DM Rally   26/05/08

Ib Kragh håber på hjemmebane fordel
I den kommende weekend, lørdag d. 31. maj, afvikles TeGee Dan Rally 2008, 2. afd. af DM serien. Rally centrum bliver hos Triax i Hornsyld og det bliver første gang i 15 år Ib Kragh skal køre rally på hjemmebane.

Ib Kragh har, sammen med Mie Petersen, været en af de bærende kræfter for at få dette motorløb op at stå. ”Der har været rigtigt mange ting som vi har skullet have styr på, og der er stadig arbejde som skal gøres, men vi har fået det meste lagt i hænderne på nogle dygtige folk, som skal trække i trådene på dagen, mens vi andre må fokusere på at køre race. Specielt Mie har gjort en kæmpe indsats med papirarbejdet”, fortæller Ib, der selv føler sig klar til hvad der med sikkerhed bliver endnu en tæt og intens kamp om sekunderne. Tim Svanholt, Martin Johansen og Martin Knudsen, er nok de 3 der skal holdes mest øje med. ”Nu slog vi jo Martin Johansen på sin hjemmebane med et enkelt sekund, så mon ikke han er varm på at tæve os på hjemmebanen”, smiler Ib.

TeGee Dan Rally er et af de længste løb herhjemme, med sine 183 km. hastighedsprøver. Til gengæld er der kun 120 km. transport mellem prøverne, som ligger i en radius på 7 km. fra Rallycentrum. Ib Kragh er første bil når starten går kl. 8:00 og forhåbentlig er han også første bil over mållinjen kl. 17:30 om eftermiddagen.

”Vi skal ud og køre vores eget løb. Vi kører for DM for biler med tohjulstræk, og for vores klasse, men kan vi drille de firehjulstrukne biler undervejs, så gør det da ikke noget. Det er sjovt at køre et tæt race, men sjovest er jo altid at stå øverst på podiet, ved løbets afslutning, så det er vores mål”, fortæller Ib om taktikken.

”Vi håber naturligvis på at alle hjælpere og officials har styr på hver sit, og at vores udstyr til tidtagning fungere 100 %. Vi håber også på at en masse mennesker, heriblandt naturligvis også vores sponsorer, vil komme og kigge på motorløbet og ikke mindst omkring serviceområdet, hvor man kan komme tæt på bilerne. De som har lyst at se Clioen tæt på, er velkommen i TeGee Dan teltet. Vi er klar med en lille forfriskning, og der vil også være mulighed for at prøve sine evner i rallysimulatoren samt spille om flotte præmier i Tombolaen, hvor overskuddet går til et rigtigt godt formål”, slutter Ib Kragh.

Der køres også et Rally Sprint på dagen, og her mangler lige de sidste deltager at tilmelde sig.

Vi ses til TeGee Dan Rally 2008.

IK Rally Racing


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • IK Motorsport
  • Horsens
  • 31/05/08 - Horsens - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk