Formel Ford - DK   06/06/08

Udenlands-fynbo får FF-premiere på hjemmebane
For fynske Racingteam Vestergaard bliver Juni-løbet på FDM Jyllands-Ringen en speciel samt længe ventet oplevelse. Gennem halvandet år har udenlands-fynboen Nils K. Vestergaard været dansk ambassadør i den stærktbesatte Formula Ford Benelux-serie (FFB).

Datosammenfald i 2008 med eksamener og en studietur til Amerika har først gjort DM-premieren muligt nu for den unge fynbo:
- Til daglig studerer jeg racing enginering ved Oxford Universitetet i England. Her er studieforløbet yderst koncentreret på højt fagligt niveau, hvorfor der ikke er tidsmæssigt råd til at dumpe til eksamen. Man får absolut ikke ros for at køre motorløb lige op til et besøg ved det grønne eksamensbord, såfremt censor vender tommelfingeren nedad i karaktergivningen.


Nils K. Vestergaard kører i den franske Mygale-racer, som dermed får Duratec-debut i Danmark.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Racingteam Vestergaard tog selvvalgt hul på generationsskiftet i Formel Ford fra den 1,8 liters Zetec-motor til Duratec med 1.600 ccm i slagvolumen.

- Til 2007-sæsonen var Duratec ikke certificeret til DM-serien, fortsætter Nils K. Vestergaard. - Derfor har vi smugtrænet på top-motorbanerne: Spa, Zolder, Assen og ikke mindst den hollandske grand prix-bane: Zandvoort, som nærmest er blevet min hjemmebane.

- Nils’ debut i den danske FF-serie bliver interessant af flere årsager, konstaterer teamchef Gert Vestergaard. - Først og fremmest bliver det knægtens første styrkeprøve mod de danske kollegaer, hvilket vi har set frem til lige siden skiftet fra karting til single seater. Herudover bliver det debut for vores franske racer-mærke: Mygale i Duratec-version. I øjeblikket kører der racere fra engelske Van Diemen og Ray samt ikke mindst den danske chassis-kontruktør: Aquila med i DM-serien.


Gert (i midten) & Nils K. Vestergaard samt mekanikeren Kenneth Hansen venter utålmodigt at debutere på FDM Jyllands-Ringen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Racingteam Vestergaard har testet en enkelt dag på FDM Jyllands-Ringen i foråret, hvilket dog blev spoleret af en defekt motorstyring.

- Vi ser frem til en topplacering på hjemmebane, oplyser Nils K. Vestergaard. - Mygale-raceren har et specielt forreste støddæmper-system, som er velegnet til de danske baner med skarpe sving. I Benelux-serien kører vi på rundbaner, som har været eller er med i enten Formel 1-serien eller VM i Road Racing. Svingene er derfor mere bløde, men derimod skal man skabe fart gennem flere svingkombinationer for at være med fremme i front.


Nils K. Vestergaard scorede to sjettepladser fortsætter i sin Mygale-racer fra 2007.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Eksamensperioden 2008 er småt overstået for Nils K. Vestergaard, og udenlands-fynboen har derfor netop deltaget i 60 års jubilæumsløbet på Zandvoort:
- De periodiske udsættere er heldigvis blevet kureret i raceren, hvilket nærmest svarer til at køre på kængurubenzin. Først og fremmest viger man tilbage for at angribe konkurrenterne, fordi manglende fart hurtigt kan resultere i en irriterende racing incident. Til Jubilæumsløbet scorede jeg henholdsvis to sjettepladser i de to mesterskabsheats, og samtidig kørte jeg de hurtigste omgangstider nogensinde på Zandvoort.


Udenlands-fynboen får debut i DM-serien sammen med 4 andre kørere på FDM Jyllands-Ringen.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Skiftet fra Zetec til Duratec har giver chassis-konstruktørerne nogle nye muligheder, hvad angår vægtfordeling i FF-raceren. Duratec fylder og vejer mindre end forgængeren.

Racingteam Vestergaard

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Nils K. Vestergaard
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto