Le Mans   14/06/08

Jan Magnussen hyldet i Le Mans by
Le MansJan Magnussen blev fredag aften hyldet for sin Pole Position i GT1 klassen i Le Mans by. Foran de mange, mange tusinde fans der fyldte gaderne i Le Mans by, heraf adskillelige tusinde danske fans, modtog Jan Magnussen sit trofæ som bevis for, at han i sin Corvette C6.R havde været hurtigste mand i tidskørslen i GT1 klassen forud for weekendens 24 timers løb.

I forvejen er den traditionelle kørerparade i Le Mans by, et triumftog for de danske kørere, med de mange danske tilskuere og flag der omgiver ruten, men turen rundt blev i år ekstra speciel, da Jan Magnussen kunne køre rundt og vise trofæet til de begejstrede fans, ligesom alle interviewerne ville snakke med ham på de mange stop på ruten.


(Foto: Jan Kaiser)

”Køreturen i Le Mans by er bare en helt speciel oplevelse. Jeg kan ikke beskrive den fornemmelse man får, når man som dansker kører ned igennem de tæt besatte gader og alle råber på en og man samtidig bliver mødt af de mange danske flag. Jeg tror, det er rigtig kedeligt, at være holdkammerat til en dansker hernede… At jeg så samtidig blev fejret for min Pole Position var stort. Jeg er virkelig stolt over, at have fået min og Corvettes første Pole Position, så den her dag har været uforglemmelig. Jeg tror aldrig, man bliver træt af dage som den her” fortalte Jan Magnussen inden han tog tilbage til banen, hvor han overnatter i Corvettes hospitality og gør sig klar til løbet, der starter kl. 15 lørdag eftermiddag.


(Foto: Jan Kaiser)

Selvom det var Jan Magnussen der kvalificerede bilen, så bliver det også ham der starter løbet i bilen. Det er ellers normalt, at arbejdsopgaverne fordeles mellem de tre kørere, så alle får et ”højdepunkt” – en kvalificerer bilen, en starter løbet og en slutter løbet. Men Jan Magnussens holdkammerater husker hans første timer i bilen sidste år og har ønsket, at det igen i år er Magnussen, der starter i bilen og – som det ser ud nu – tager de første cirka to timer i bilen.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Johnny O'Connell
  • Ron Fellows
  • Corvette Racing
  • Le Mans
  • 15/06/08 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk