Sønderjyden er en af de mest erfarne på Padborg Park En lang og hård forårssæson nærmer sig sin afslutning for deltagerne i den nye Peugeot Spider Cup. Ved weekendens Padborg Open køres sæsonens ottende og niende løb i løbsserien for de små, åbne tosædede racerprototyper, der har tilbagelagt flere konkurrencekilometre end de fleste andre danske racerklasser. Hidtil har sæsonen budt på såvel langdistanceløb over fire timer som intet mindre end seks sprintløb, og det er atter to sprintløb, der venter forude. På Padborg Park er det Peugeot Spider Cuppen, der søndag formiddag skyder programmet i gang, og det er også sportsvognsklassen, der er på banen, inden Danish Touringcar Championship går i gang med sit populære gridshow.
Men selv om der er blevet kørt mange konkurrencekilometre i Peugeot Spider Cuppen, er det første gang, at de franske sportsvogne skal køre løb på Padborg Park. For de fleste er racerbanen ved den dansktyske grænse et velkendt område, men nogle kender den mere end andre. Således også den førende i mesterskabet.
Tommy Schröter må betegnes som forhåndsfavorit. Han fører ikke bare Peugeot Spider Cuppen, men har også kørt og vundet mange løb på Padborg Park. (Foto: Birger Vilén)
Tommy Schröter, Vojens, har nemlig gennem årene tilbagelagt mange kilometer i en racerbil på Padborg Park. Her har han vundet løb i både Renault Clio Cup og i Danish Endurance Championship, så der er ingen tvivl om, at konkurrenterne skal mande sig an, hvis de skal følge med sønderjyden i weekenden. Men den forsvarende langdistancemester har også behov for at køre stærkt, for presset bagfra bliver større og større.
Søren Zylauv, Holsted, har tidligere gjort det godt i andre klasser på Padborg Park, men den største trussel synes at komme fra en kører, der endnu har sin første start på racerbanen til gode. Ronny Wechselberger, Tyskland, er et nyt navn i dansk motorsport, men berlineren har vist, at han er hurtig, for med sejre i tre af sæsonens hidtil syv kørte løb i Peugeot Spider Cup har han fået arbejdet sig frem på en samlet tredjeplads.
Den franske Peugeot Spidere bliver i øvrigt ikke de eneste sportsvogne, man vil kunne opleve på Padborg Park. Der deltager nemlig også tre eksemplarer af den nye danskbyggede Aquila SR1-bil i sportsvognsklassen.
Stillingen i Peugeot Spider Cup
|
Plac. | Navn | By |
Mærke |
Point |
|
1. | Tommy Schröter | Vojens | Peugeot Spider | 106 |
2. | Søren Zylauv | Holsted | Peugeot Spider | 95 |
3. | Ronny Weschelberger | Tyskland | Peugeot Spider | 85 |
|
| Mike Mathiesen | Varde | Peugeot Spider | 85 |
5. | David Falch | Roskilde | Peugeot Spider | 72 |
6. | Steffen Møller | Århus C | Peugeot Spider | 64 |
|
7. | Mik Kerchlango | Charlottenlund | Peugeot Spider | 56 |
8. | Danny Rasmussen | Helsingør | Peugeot Spider | 53 |
9. | Allan Olsen | Holbæk | Peugeot Spider | 44 |
|
10. | Henrik Jansen | Roskilde | Peugeot Spider | 31 |
11. | Johnny Vejlebo | Roskilde | Peugeot Spider | 27 |
12. | Jacob Ludvigsen | Beder | Peugeot Spider | 24 |
|
13. | Nicolai Stampe | Vejle Øst | Peugeot Spider | 22 |
14. | Kim Rødkjær | Hornsyld | Peugeot Spider | 21 |
| Keeley Pudney | New Zealand | Peugeot Spider | 21 |
|
16. | Kent Iversen | Sydals | Peugeot Spider | 13 |
17. | Jesper Ternvalt | Havdrup | Peugeot Spider | 9 |
| Karsten Ree | Vedbæk | Peugeot Spider | 9 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Søren ZylauvTommy SchröterPadborg Park29/06/08 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK |