Super Challenge   01/07/08

Kim Phillip vandt sæsonens to første sejre
MC-Basen Super ChallengeSøndagens Road Racing-løb var præget af flere dramatiske styrt
For Kim Phillip, Morud, har forsvaret af titlen fra sidste sæson været svær og hård. Året begyndte med skift af motorcykel fra en mindre Suzuki GSX R600 til en langt større Yamaha YZF R1. Senere fulgte en sæsonpremiere, hvor mesteren endte med at blive smidt af sin nye motorcykel, inden et løb overhovedet var startet.

Men søndag opnåede Kim Phillip endelig sæsonens første sejr, der i øvrigt blev fulgt op af endnu en af slagsen.

På Padborg Park havde Kim Phillip blot været næsthurtigst i tidtagningen efter Thomas Harding, Slagelse, men så snart starten gik til første løb, strøg Yamaha-køreren i front og førte foran årets hidtil mest vindende kører, Jan Jespersen, Herlev, og Thomas Harding. Men så indtraf det første af flere dramatiske styrt, da Kenn Jensen, Esbjerg, og Hugo Eskildsen, Skive, ramte hinanden for enden af langsiden, hvorfor det var nødvendigt at stoppe løbet.


Første løb i MC-Basen Super Challenge blev afsluttet af dette voldsomme uheld, som bl.a. involverede Steffen Carlsen (blå dragt), Flemming Zweidorff (sort og hvid dragt).
(Foto: Henning Smed)

Omstarten klarede Kim Phillip også, og selv om han til at begynde med blev presset af Thomas Harding, kunne han snart få opbygget sig et forspring til forfølgeren, som til gengæld måtte se sig passeret af Jan Jespersen. Var de tre første pladser i feltet hurtigt fordelt, var der til gengæld stor kamp om at blive bedste mand udenfor top tre.

Allan Howard Christiansen, Næstved, lagde ud med at besætte denne plads, men bagfra blev presset hårdere og hårdere fra først Ulrik Døssing Nielsen, Kjellerup, og Ronnie Ourø, Hvidovre. Én for én strøg de forbi sydsjællænderen i et løb, der blev afsluttet af en meget dramatisk kollision mellem Steffen Carlsen, Holstebro, og Flemming Zweidorff, Randers. Specielt sidstnævnte var hårdt forslået, men begge kørere var dog med på startstregen, da andet løb blev kørt.


Kim Phillip (1) i kamp mod Jan Jespersen (43) og Thomas Harding (95). Begge gange vandt den forsvarende mester i MC-Basen Super Challenge.
(Foto: Henning Smed)

Også dette løb endte med at have Kim Phillip som sejrsherre.

Her var det godt nok Jan Jespersen, der var kommet bedt fra start, men allerede igennem de første svingkombinationer på første omgang formåede både Kim Phillip og Allan Howard Christiansen at mase sig forbi. Men mens Kim Phillip holdt sin førsteplads helt til det ternede flag, måtte Allan Howard Christiansen også lade sig passere af flere modstandere, hvor han på allersidste omgang forbremsede sig i en duel, som endte med at give fjerdepladsen til Ulrik Døssing Nielsen.

Stillingen i MC-Basen Super Challenge:
Plac.KørerMærkePoint
1.Jan JespersenHonda CBR1000 RR185
2.Thomas HardingSuzuki GSX R 1000157
3.Kim PhillipYamaha YZF R1119
4.Allan HowardYamaha YZF R182
5.Ronnie OurøHonda CBR1000 RR81
6.Steven TirsgaardYamaha YZF R680
7.Ulrik Døssing NielsenKawasaki ZX1074
8.Kenn JensenSuzuki GSX R 100067
9.Steen HansenYamaha YZF R658
10.Lars PedersenSuzuki GSX R 100046
11.Carsten LundYamaha YZF R633
12.Klaus K. KjærgaardKawasaki ZX6 RR31
13.Lars Bo PedersenSuzuki GSX R 100029
14.John HøjKawasaki ZX6 RR19
15.Ole MadsenSuzuki GSX R 100017
16.Hugo EskildsenKawasaki ZX10 RR10
17.Benny HaslevSuzuki GSX R 6009
Mikal MillerKawasaki ZX10 RR9
19.Tonni NavrsgaardHonda CBR1000 RR4
Dan KorsgaardSuzuki GSX R 7504
21.Lars Tandrup BlirupSuzuki GSX R 6002
Henrik NyvangKawasaki ZX6 RR2
23.Flemming ZweidorffKawasaki ZX6 RR1
Steffen CarlsenYamaha YZF R61

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Super Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport