WRC   17/07/08

Martin Johansen til VM i Tyskland
World Rally ChampionshipDanmark er igen i år repræsenteret i det hårde VM rally, Rallye Deutschland, der køres på de små asfaltveje omkring Mosel med centrum i Trier 15 – 17 august. Det bliver, som i 2007, Martin Johansen og Finn Thomsen der stiller til start i deres Suzuki Swift super 1600.

Det var en stor oplevelse at køre løbet sidste år, samtidigt med at det var en stor udfordring udtaler Martin Johansen. Sværhedsgraden er betydelig højere end i Danmark og på 3 dage kører vi hvad der svaret til ca. en halv sæson i Danmark så det er utrolig lærerigt at deltage i løbet.

Sidste år blev der lagt mærke til den danske Suzuki, der er malet i Yokohamas klassiske sorte og røde farver, først da parret allerede under løbets shake down placerede sig i den bedste halvdel af feltet og da de efterfølgende formåede at køre hurtigste tid på en byprøve i Trier fik de pludselig besøg af japanerne fra Suzukis VM team der lige ville se de danske vikinger og de var samtidigt meget interesseret i hvordan Yokohama dækkene kørte på Swiften da VM kørerne skulle køre på Pirelli, men et japansk dæk på en japansk bil syntes de var interessant og efter hurtigste tid og eftersyn af Yokohama dækkene var der kun rosende ord fra Suzukis VM team.

Efter løbet blev teamet bedt om at sende pressemateriale til Suzuki Sport Europa til brug i de Japanske medier – de var meget interesserede i at vise Suzukien i Yokohama farvene i Suzuki og Yokohamas hjemland.

Også i år leverer Yokohama Danmark de nødvendige dæk der skal bruges til at drifte Swiften de 360 prøvekilometer rundt mellem vinstokkene i Mosel området.


Det var bl.a. dette billede der blev bragt i de Japanske medier.
(Foto: Suzuki Motorsport Danmark)

Løbet er årets begivenhed i Trier området med ca. 250.000 tilskuere og verdenseliten inden for rally, så byen er i disse dage dedikeret helt og holdent til rally. Søndag bliver centrum simpelthen spærret af for at rallyfeltet kan køre en prøve i centrum af Byen. Denne prøve bliver vist direkte på TV. Der en mange Danskere der ligger deres ferie i forbindelse med løbet og teamet kunne sidste år glæde sig over støtten enten ude på prøverne, hvor Dannebrog var synligt mange steder, eller når de fik besøg i serviceområdet – I skal være velkommen igen i år.

Selv om det er anden gang vi deltager her har vi ikke ambitioner om at vinde super 1600, men vores ambition er at køre i det tempo vi sluttede i sidste år udtale co-driver Finn Thomsen og fortsætter: det skulle gerne give en placering i bedste halvdel af vores klasse.

Det danske team er igen i år udvidet til næsten dobbelt størrelse for at kunne håndtere det praktiske i dette løb. Anders Lysen vil igen fungere som teamchef og han har det meste af sit eget rallyteam med som ekstra mekanikere.

Martin Johansen og Finn Thomsen kører til Trier allerede mandag den 11. august for at køre prøverne igennem og lave sikkerhedsnoter. Teamet følger efter tirsdag den 12. august for at kunne være klar til at få bilen gennem teknisk kontrol og for at få indrettet servicepladsen.
Der er shake down om torsdagen og fredag morgen starter selve rallyet.

Suzuki Motorsport Danmark
Finn Thomsen


Læs mere om:
  • Martin Johansen
  • Tyskland
  • 17/08/08 - Tyskland - WRC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport