- I 2008 er det ottende gang, der køres Copenhagen Historic Grand Prix.
- Og fjerde gang det køres i Fælledparken.
- Og anden gang det køres på den lange bane på knap 2 km.
På syv dage bygger 60 ulønnede, frivillige banen op med områdehegn, sikkerhedshegn, autoværn, betonklodser, halmballer, broer til tilskuere, tribuner, salgsboder og restauranter på syv dage. Banen tages ned igen på godt to dage.
Banen i Fælledparken er forbedret på en række områder, fortæller Peter Mikkelsen, som er ansvarlig for banebyggeriet. Og Peter Mikkelsen understreger, at uden assistance fra 250 frivillige, kunne det slet ikke lade sig gøre. (Foto: Vivi Siiger)
Til banebyggeriet bruges der blandt andet:
- 800 betonklodser á 3,5 tons – i alt 2.800 tons
- 1.100 halmballer á 250 kg – i alt 275 tons
- 2.000 meter autoværn (metal)
- 6.000 m områdehegn
- 4.000 meter sikkerhedshegn på banen
- Tre publikumsbroer med trapper over banen
- 114 mobile toiletter
- Ni mobile badeværelser til frivillige og deltagere
- Seks billetvogne
- Seks kontorvogne
- Syv gaffeltrucks
- En lastbil
- En personlift
- To ’golfbiler’
- 1 ATV (All Terrain Vehicle)
- Utallige cykler
- To mobile kompressorer til luftværktøjer
I de 11 dage banen bygges op og tages ned, serverer Familieboden i Fælledparken i alt 1.980 måltider (morgenmad, frokost og aftensmad) til de 60 frivillige banebyggere.
Når banen er bygget op, og portene åbner lørdag morgen, bemandes banens publikumsfunktioner med ca. 180 ulønnede, frivillige, der blandt andet tager sig af billetsalg, publikumsservice, security og salg af blandt andet merchandise.
At skaffe de mange frivillge til CHGP er en månedlang og krævende opgave. I 2008 betød opgaven blandt andet løbende kontakt til 140 danske bilmærkeklubber, oprettelse af brugerprofil på 65 bilrelaterede webfora samt håndtering af 1.674 mails.
Endelig stiller Dansk Automobil Sports Union og Historisk Motor Sport med 58 officials og dommere, der sørger for den sportslige gennemførelse af CHGP.
Kort og godt: Uden frivillige – intet Copenhagen Historic Grand Prix. Scandinavian Racing Press for: Copenhagen Historic Grand Prix Læs mere om: Fælledparken03/08/08 - Fælledparken - CHGP |