CHGP   02/08/08

Indtryk fra den første dag af CHGP
CHGPÅrets største københavnske motorsports begivenhed var igen imødeset, og efter flere års stigende succes og race på et meget højt niveau, er det et event som der bliver set frem til. Dagens kørsel var også fornem, men utrolig mange forsinkelser satte sit præg.

Og netop de mange forsinkelser, som gjorde at tidsplanen i det store hele endte med at blive to timer bagud (!!), var det store samtaleemne. Værst måske for de tilskuere som ikke er topentusiastiske - for dagen må jo have en ende på et tidspunkt. Undertegnede strak da også selv våben før tid - at komme timer for sent til middagsaftale er ikke lige kotume i Danmark.

Men der var også utrolig mange uheld. Blandt andet Bjarne Berners uheld i slutningen af Borgmester Jensens Alle. Han ramte ind i autoværnet i den bløde kurve inden de historiske pit, og det slag var så hårdt at han ikke rigtig kom sig selv ned mod halmballerne for enden og tornede ind i dem. Det tog sin tid at få læge frem og den efterfølgende oprydning tog også sin tid. Undervejs var der da også andre kuriøse begivenheder: blandt andet løb safety car'en tør for benzin - så meget for de høje benzinpriser...


Dagens race var præget af alt for mange perioder med safety car
(Foto: Motorsporten.dk)

På det sportslige plan var der for mange perioder med safety car (måske derfor den løb tør?) og det ødelagde meget af flow'et. Dog stod racerne før 1976 over1300 ccm. for et rigtig godt race. Det var et af de få uden safety car!

Meget fokus kommer selvfølgelig til at ligge på Pro/Am løbet. I morgen kan man kun håbe at tidsplanen bliver holdt noget mere stramt, og at der kommer lidt mere flow over procedurer omkring start og udkørsel fra pitten. Ellers er der ikke mange tilskuere tilbage, og det vil være synd. Måske man skal overveje til næste år at flytte løbet til lidt tidligere...


Michiel Campagne var tilbage med sin store Sting Ray - og det gav en masse ravage
(Foto: Motorsporten.dk)

Benji


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 03/08/08 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk