Formel 1   06/08/08

Glock forlænger med Toyota
Efter sin store fremgang i de to seneste Grand Prixer, ser det nu ud til at Timo Glock har sikret sig sit sæde hos Toyota også i 2009.

Det er endnu uofficielt, men efter udtalelser i Ungarn fra en af Toyotas øverste chefer, John Howett, ser det ud til at Toyota vil benytte sig af den option som er i kontrakten med Timo Glock til at forlænge kontrakten med den tyske kører.

Timo Glock har haft det svært i Toyota indtil det canadiske Grand Prix, hvor det så småt begyndte at vende. Ifølge John Howett, kneb det især under kvalifikationen at få stykket de forskellige sektioner af banen sammen til en komplet omgang. Timo Glock har farten, men først for alvor i det tyske Grand Prix lykkedes det for ham at få sat det hele sammen. Desværre blev han offer for en defekt på bilen.


Timo Glock
(Foto: Toyota-F1)

Samme John Howett siger også at som det ser ud lige nu, så er både Jarno Trulli og altså også Timo Glock sikre på deres sæder også i næste sæson.

Det kommer til at ske på bekostning af Kazuki Nakajima, som er "plantet" hos Williams teamet der som bekendt kører med Toyotas kundemotorer. Der var tilsyneladende planer om at hente Nakajima "hjem" til Toyota som afløser for Timo Glock.

Dons


Læs mere om:
  • Jarno Trulli
  • Kazuki Nakajima
  • Timo Glock
  • Panasonic Toyota Racing
  • Williams F1 Team

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport