- i Renault Clio Cup I weekenden bliver AD-Racing sandsynligvis igen det største team (målt på antallet af tilmeldte biler) til Bosch Grand Prix Danmark. Det fynsk/jyske storteam stiller med 8 måske endda 9 biler på Jyllands-Ringen den16. - 17. august og det bliver igen med hovedvægten på den meget konkurrenceprægede mærkeklasse Renault Clio Cup.
Start no. 7 og 8 (Martin Frederiksen og Kent Bernsdorf) ved klargøringen. Mekaniker Erik Michelsen ses i baggrunden. (Foto: AD Racing)
I Clio’erne får vi de faste kørere Martin Sally, Martin Frederiksen, Kent Bernsdorf og Ronnie Nielsen at se og som ny i klassen kommer Ole Klitgård til start i en af Clio 3 bilerne. Ole Klitgård har kørt to hele sæsoner i Danish Endurance Championship og kender derfor en del til bilen. Til gengæld bliver det hans først cup løb og hans første løb på Jyllands-Ringen.
Martin Frederiksen på Jyllands-Ringen i 3. afdeling. (Foto: AD Racing)
Martin Frederiksen og Kent Bernsdorf kommer begge til Jyllands-Ringen med ønsket om at forbedre deres tidligere placeringer. De to nye kørere som begge kommer fra Danish Endurance Championship vil gerne frem i klassementet, hvor de ligger henholdsvis 15 og 20 ud af et felt på ca. 26 kørere. Den bedst placerede kører i teamet er Martin Sally på en 8. plads med gode chancer for at avancere til en top 5 placering.
Martin Sally i kamp med Bannergaard og Jacob Kristensen. Bemærk der køres Rally Dakar bagved det sorte beduin telt. (Foto: AD Racing)
Udover de 5 Renault Clio racere, kommer AD-Racing med to deltagere i Advan Cuppen – det er Louise Lauersen og Peter Obel. I Bel-Ray Special Saloon kommer Niels Høiby i en Volvo S60 og forhåbentlig får vi Jesper Sally at se i sin Renault Megane II DTC racer i samme klasse.
AD Racing Læs mere om: Kent BernsdorfMartin FrederiksenMartin Sally PedersenAD-RacingSally RacingJyllandsringen17/08/08 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK |